Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XXXTTl Man taler om, at Toldbeskyttelse skal opmuntre Industrien. Mmdretallet er af dm Formening, at Virkningen er den stik modsatte. Konkurrencen er absolut gavnlig. Den sporer Fabrikantens Dygtighed og lærer ham, at dersom han vil have rigelig Afsætning paa det hjemlige Marked, maa han beflitte sig paa at levere lige saa gode Varer til lige saa billige Priser som be fremmede. Desuden har enhver indenlandsk Industri eit naturlig Be- skyttelse mod fremmede Varer, idet disse maa bære Fragt, Assurance og andre Omkostninger foruden den Told, der af fiskale Hensyn maatte være paalagt dem. Særlig uheldigt virker Beskyttelsen i Forbindelse med Vcegttoldsystcmet. Dette forhpjer Beskyttelsen ganske over- ordentligt for grove og simple Varer. Som tidligere pnavist, mebfører Vcegttolden, at særlig de lettere, finere og bedre Varer crc Genstand for Jndfprsel. Vcegttolden sætter paa den Maade en Præmie for Produktion af grove og vægtige Varer, og det er saare langt fra, at ben bidrager til at skabe en god og levedygtig Industri. Flertallet lægger megen Vægt paa bc senere Aars protektionistiske Udvikling i nogle af vore 9ca6olaiti)c og mener, at disse Landes Eksempel delvis maa ti cere bestemmende for vor Toldpolitik, uanset hvilke Principer vi selv maatte anse det for rettest at følge. Mindretallet kan fuldstændig dele den Opfattelse, at teoretisk Principrytteri er forkasteligt paa Toldlovgivningens saa vel som paa andre praktiske Lovgivningsspprgsmaals Omrande. Det drejer sig ved Fastsættelsen af en Toldtarif væsentlig om at tilvejebringe en saa retfærdig og lempelig Beskatning af Borgerne som muligt, samt om at hidfpre de gunstigst mulige Ud- viklingsbetiilgelser for Landets naturligste og mest produktive Erhverv. Ethvert Laud skal fyrst og fremmest tage Hensyn til sine egne særlige Erhvervsforhold og lige, saa lidt lade sig bestemme af abstrakte Teorier som i og for sig nf andre Landes Eksempel. I hvert Fald maa det da fyrst nøje undersøges, hvorvidt den forpgede Beskyttelse virkelig har hidfprt saa velsignelsesrige Resultater for de paagceldende Landes Befolkninger, og dernæst hvorvidt Erhvervsforholdene der crc saa tilsvarende til vore, at Erfaringerne derfra uben videre kunne overføres paa vort Land. Men hvem vil vel for Alvor paastaa, at Udviklingen i Lande som Sverrig og Tyskland i deres protektionistiske Periode har vceret særlig heldbringende for ben almindelige Befolkning, og hvem tpr stille dem op som lysende Modbilleder til Fri- handelslande som England og Holland. Det har da ogsaa vist sig, at man i det Land, som nærmest har vceret det toneangivende i protektionistisk Retning, Tyskland, for ikke mange Aar siden har sylt Nødvendigheden af at gøre et væsentligt Skridt tilbage fra den protektionistiske yderlighed, til hvilken man var naaet. De Capriviske Handelstraktater af 1891—92 med Merrig-Ungarn, Schweiz, Belgien og Italien betyd i Virkeligheden en Indskrænkning af Beskyttelsessystemet for Størstedelen af Mellemevropas Vedkommende, og en lignende Bevægelse fandt Sted i de nordamerikanske Fristater ved Vedtagelsen af ben saakaldte Gorman-Tarif af 1894, ved hvilken der skete ikke ubetydelige Toldnedsættelser, som selv det protektionistiske Parti i Amerika under den sidste Prcesidentkampagne syntes stemt for nt lade blive staaende i det væsentlige urørte. Men frem for alt maa det ikke glemmes, hvor grundforskellige vort Lands Forhold erc fra de to Landes, der særlig fremdrages for os svm Eksempler i protektionistisk Retning, nemlig Tysklands og Sverrigs. I begge disse Lande er det nemlig muligt til en vis Grad at afbalancere Toldbeskyttelsens „Goder" mellem de forskellige Erhvervsinteresser. De have begge et betydeligt Jndfprselsoverskud af flere af deres vigtigste Landbrugsprodukter, og det vil saaledes der være muligt ved Hjælp af Tolden varigt at hæve Prisen paa disse Prodilkter saa vel som paa Jndustrifrembringelser, noget der ikke lader sig gøre her til Lauds. Her vil Told- beskyttelsen altid, selv om man kom ind paa, tværtimod Landbrugets ofte Udtalte Ønffer, at belægge ogsaa Landbrugsprodukterne med Told, blive en Skat, som ydes af de Erhverv, der beskæftige Hovedmassen af Landets Befolkning, til en forholdsvis lidet talrig Erhvervsgruppe. Zkke alene kan Landbruget, Fiskeriet, Handelen, ^Transportvirksomhederne- og be saakaldte immaterielle Erhverv, som tilsammen beskæftige ca. tre Fjerdedele af Befolkningen, ikke be- e