Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
XXXIV skyttes gennem Tolden, i hvert Fald ikke effektivt og varigt, men det famme er Tilfældet med en stor Del af de Erhverv, der hpre hib under Hnnndvcerks- og Industrigruppen, saa- ledes med Murere, Bagere, Slagtere, Malere og mangfoldige andre. Dertil kommer, saavel her som andensteds, nt det lille Haandvcerk gennemgaaende vil have Tab ved hpj Beskyttelse, idet en saadan indenfor de forskellige Fag vil fremkalde eller styrke ben indenlandske Stor- industri, som er Haandvcerkets farligste Konkurrent. Dette Forhold gør sig f. Eks. stærkt gældende paa Skotpjsfabrikationens og Skrædderiets Omraade. Man har gjort gceldende, at vort Marked bpr værnes mob Udlandets Eksportprcemier og mod det forcerede Salg til lave Priser af Overproduktionen fra Nabolandenes hpjt be- skyttede Industrier. Hvad Eksportproemierne angaar, saa have vi dog kun med saadanne at gøre for enkelte Barers, nemlig Sukkers og Spiritus' Vedkommende, og det forcerede Bort- salg af Overproduktion skaber ganske vist i vore Dage usunde Forhold for mange industri- elle og andre Virksomheder, men Spprgsmaalet er, om det Lægemiddel, der anbefales, nemlig hpj Beskyttelsestold, ikke er værre end Orldet selv. For Forbrugerne er det jo dog ingen Ulykke, at der tilbydes dem ekstraordinært billige Varer, og hvad de industrielle Producenter angaa, saa er for det fprste ogsaa bc Forbrugere, og dernæst er der ingen Tvivl om, at hpj Beskyttelsestold ofte fremelsker en overdreven og usund indenlandsk Kon- kurrence, der mange Gange kan vcere fuldt saa farlig for de Jndustridrivende og gøre Mar- kedet nok saa „svingende og Usikkert" som den udenlandske. Forholdene paa Sukkerindustriens Onrraade, saavel i Tyskland som i Sverrig, afgive slaaende Eksempler herpaa. Endelig frelnhæver man stærkt Arbejdernes formentlige Interesse i Beskyttelsen, men der er ingen Tvivl om, at en Ordning af vore Toldforhold, hvorved de vigtigste Produktionsfornpdenheder og Befolkningens almindelige Forbrugsartikler blev billigere end nu, i væsentlig Grad vilde styrke alle de for Landet naturlige Erhverv og let sætte disse i Stand til at give den voksende Befolkning lpnnende Beskæftigelse. Det herskende Toldsystem virker derimod alt for meget i Retning af at drage Befolkningen bort fra de efter vore Forhold sundeste og mest produktive Virksomheder og ind til Erhverv, som kun erc skabte og opret- holdte ved Toldimderstpttelse. Ikke faa af disse Virksomheder hidfpre ret beset et nativual- pkonomisk Tab, idet Arbejdskraft og Kapital anvendes paa uøkonomisk Maade, og det Ud- bytte, Virksomheden giver, ikke staar i noget som helst Forhold til de Belpb, Befolkningen maa udrede til deres Understøttelse og til be Tab, Statskassen maa lide ved, at Tolden viser sig helt eller delvis prohibitiv. Og hvad Befolkningen angaar, saa er der ingen Tvivl om, at de ubeskyttede Haandvcerk og Industrier gennemgaaende give nok saa hpj ArbejdslM som de beskyttede, ligesom ogsaa Erfaringen viser, at Arbejdslønnen er Ijøjcrc i Frihandels- lande som Holland og England end i de europæiske Stater, der have adopteret Beskyttelses- systemet. Flertallet fremhæver jo ogsaa selv, at i de vidtgaaende Beskyttelseslande, Tyskland og Sverrig, er Levefoden for Arbejderne nede paa et betydeligt lavere Maal cub her i Danmark. Men dette skal ikke just- opmuntre os til at følge bc nævnte Landes toldpolitiske Eksempel. Det er sandt, at den danske Industri har mange Vanskeligheder at kæmpe med under sin Konkurrence med Udlandet, ikke blot saadanne, der opstaa ved Udlandets ftørre Kapital- rigdom, Virksomhedernes betydeligere Omfang, Arbejderbefolkningens ftørre professionelle Dygtighed og lignende, men ogsaa saadanne, der hcenge sammen med, at vi her beskatte forskellige vigtige Produktionsfornpdenheder, som i Udlandet haves toldfrit eller i hvert Fald til lavere Told end her. Ved ben førstnævnte Række af Aarsager til dansk Industris Under- legenhed er der nceppe noget at gøre fra Lovgivningsmagtens Side, men for den sidstnævntes Vedkommende staar det i vor egen Magt at hidfpre eit Forandring til det bedre ved at indfpre Toldfrihed eller betydelige Toldnedsættelser for Artikler som Kul, Jcern i Baand, Stænger, Plader og Traad, Tpinnrer og Trce, Papirmasse, Farvestoffer, Garn og lignende. Et væsentligt Middel til nt give den danske Industri ftørre Sundhed og Konkurrencedygtighed er ogsaa det, at man giver den Lov til at prpve sine egne Kræfter og lære nt staa paa egitc