Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XX XV
Beu, samtidig med nt man gør alt, hvad man formaar for at skabe et købedygtigt Publikum.
Der er rig Erfaring for, at man ad denne Vej hpjner og styrker et Lands Industri i Stedet
for at svække den. I den Henseende behpver man ikke at henvise til England, hvor al Be-
skyttelsestold er hævet, men man kan iudskrcenke sig til at nævne Lande som Schweiz, Hol-
land og til Dels Norge. Ogsaa vor egen Toldhistorie bærer Vidnesbyrd i den Retning.
Ved Toldreformen i 1797 og ved alle de senere er Bevægelsen bestandig ganet i Retning
af at nedsætte Beskyttelsen, og Industrien er hver Gang bleven styrket og Udviklet derigennem.
Det i ben specielle Del under Papirgruppen af Mindretallet anfprte peger i samme Retning.
Ogsaa en Betragtning af Jcernindustriens Stilling her i Landet bidrager til at styrke den
her fremførte Opfattelse. Denne Industri mcta i Danmark kæmpe med den store Vanskelighed,
at den num hente sine vigtigste Raa- og Hjælpestoffer, Jærn og Kul, fra Udlandet, og at
disse Varer ikke blot paa Grund af deres store Vægtfylde og Rumfang betinger en i Forhold
til Værdien hpj Fragt, men tilmed for Størstedelen ere bebyrdede med Told. Ikke desto
mindre har Jernindustrien herhjemme arbejdet sig frem til et faa hpjt Standpunkt, at den i
flere Brancher ikke blot ikke behpver at frygte Udlandets Konkurrence indenfor vore egne
Grænser, men endog har vist sig konkurrencedygtig paa det udenlandske Marked. I Mod-
scetnmg hertil har Manufakturindustrien, trods det, at den ikke har haft jaa store naturlige
Vanskeligheder at kæmpe med som Jcernindustrien, aldrig kunnet holde Udlandets Konkurrence
Stangen uden ved Hjcelp af hpj Toldbeskyttelse. Man kan ikke undlade at sætte bette i
Forbindelse med, at Jcernindustrien tidlig har nmattet lære at stna paa egne Ben eller i
hvert Fald at arbejde med eii forholdsvis lav Toldbeskyttelse. — Endnu en væsentlig Grund
til Nedsættelse af Toldbeskyttelsen spger Mindretallet i den Omstændighed, at Varepriserne
genncmgaaende ere faldne saa stærkt, siden den nu bestaaende Toldlov blev given. Soul
nærmere paavist i den specielle Del, have mangfoldige Varer, navnlig Manufakturvarer og
Papir, paa Grund nf Raamaterialernes Prisnedgang og den industrielle Tekniks og Trans-
portmidlernes uhyre Udvikling, itu kun Halvdelen eller endnu mindre af den Vcerdi, som de
havde i 1863, og cn tilsvarende Reduktion af Tolden vilde derfor egentlig kun være at gaa
tilbage til den Beskatning, som det, da den nuværende Toldlov blev givet, var Lovgivnings-
magtens Hensigt at paalcegge disse Varer.
Mindretallet anser, i Henhold til be ovenfor anførte Betragtninger, en gennemgribende
Reform af vor bestaaende Toldlovgwning for npdvendig, men kan lige saa lidt pan det
toldpolttiske som pan andre Omvander tilraade bratte Overgange og tpr derfor ikke
vcere med til en pludselig Ophævelse af Toldbeskyttelsen. I saa Henseende maa ogsaa
Mindretallet tage Hensyn „til den bestaaende Tilstand, saaledes som den har udviklet sig
under Indflydelse af selve den hidtidige Lovgivning", og man er enig i, „at en Revision
af Toldloven bpr forcgaa mcb en vis Varsomhed for ikke nt gribe forstyrrende og pdelceg-
geitbe hib i den bestaaende Industri", der er opvokset i Lce af den nuværende Toldbe-
skyttelse. Mindretallet har derfor ogsaa, som oticitfor fremhævet, fortrinsvis haft for Øje, at
ophæve eller nedsætte Tolden paa Industriens Raa- og Hjælpestoffer, og er i saa Henseende,
som man vil se, ganet adskilligt videre end Flertallet. Men Nedgang her betinger selvfølgelig
tilsvarende Nedgang i Tolden paa den færdige Vare. Denne Nedgang er imidlertid ikke nok.
Zkal man gaa gradvis fremad mob det Maal, en Gang i Tiden at komme fuldstændig bort
fra Toldbeskyttelsen, jan maa der yderligere Nedsættelser til. Mindretallet har i den Hen-
seende stillet cn Række Forslag, der for en almindelig rolig Betragtning sikkert ikke kunne be-
tegnes som særlig vidtgaaende. Mange ville maaske endog finde, at Mindretallet her er ganet for
lempeligt til Vcerks. Mindretallet har i hvert Fald haft for øje at fare med Lempe ogsaa
af Hensyn til at lette Gennemførelsen af en Toldrevision, og tror i det Hele taget, at de
foreslaaede Nedsættelser ville være baade i Haandværkets og Industriens velforstaaede Interesse.
I Anledning af hvad Flertallet i dets almindelige Bemcerkninger Side XVI. anfører
angaaeude ny Told paa Landbrugsprodukter saint paa Mel, skal Mindretallet bemcerke svigende.