Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
183 gcelde som Skelnemærke vil vcere meget uheldigt, fordi det for Jkke-Fagmænd t mange Til- fcelde vil vcere umuligt at afgøre, om Papiret er glittet eller blot stærkt valset. Bladet „Politikken"s Papir er ikke glittet. Papir as 'simpleste Kvalitet er oste glittet paa den ene og ru paa den anden Side, saa Glitningen vil tillige, selv om den i hvert enkelt Tilfælde af Toldopsynet kan konstateres, ikke vcere noget retfærdigt Skel mellem en hpjere og lavere Toldsats. I Tyskland hersker den stprste Uensartethed ved Fortoldning af Papir efter Glit- ningen som Skelnemærke, og at der ikke er sket nogen Forandring i dette Forhold, er vist- nok nærmest begrundet i, at Indførselen af Papir til Tyskland ikke har nogen Betydning. Bjprnbak var med Direktor Trolle enig i, at det var umuligt at drage en Grænse paa Basis af Glitning. Levisoll bemærkede til Spprgsmaalet om cit Adskillelse mellem glittet og uglittet Papir, at denne vilde stpde paa store Vanskeligheder og bevirke en meget Uensartet Behand- ling ved de forskellige Toldsteder. Papirets Styrke kan heller ikke benyttes som Kriterium, fordi Papir af samme Masse paa den ene og anden Led er af forskellig Styrke, og det tillige er meget vanskeligt at udfinde eller maale Papirets Styrke. Angaaende Spprgsmaalet om alene at udskille Trykpapir bemærkede Direktor T r o l l e, at han ikke troede, at en saadan Adskillelse med blot nogenlunde Sikkerhed vilde kunne gen- nemsyres i Praksis. For Fagfolk vilde det som oftest være muligt at afgøre, om det frem- budte Papir var Trykpapir eller Skrivpapir, men for Toldvæsenet vilde en saadan Adskillelse vcere aldeles umulig. Han vilde ved en Prpvesamling af Trykpapir og Skrivpapir med Lethed kunne overbevise Kommissionens Medlenuner om, at en Adskillelse var uigennemførlig. Prisen paa almindeligt Avispapir (Nr. 12 i den blandt Kommissionens Medlemmer omdelle Prpve-Kollek- tion) er 143/4 Are. Berlingskc Tidende bruger noget bedre Papir, der er 2 å 3 Øre dyrere pr. Pd. Det billigste Skrivpapir koster 17 Øre pr. Pd. Jndkommer dette uglittet, vil det vcere umuligt at adskille det fra Trykpapir. Er Trykpapiret glittet, kan det heller ikke adskilles fra Skrivpapir. Glitningen koster 1 å 1.5 Øre pr. Pd. Naar Avispapir i Almindelighed koster 15 Øre pr. Pd., vilde det glittet komme til at koste 16.5 Øre pr. Pd. Han henviste til de omdelte Prpver, hvoraf Nr. 8 var Skrivpapir og Nr. 12 almindeligt Avispapir. Til Spprgsmaalet om at udskille Trykpapir og ansætte dette til en lavere Toldsats end f. Eks. Skrivpapir bemærkede Lev is o n, ht dette absolut var uheldigt. I Norge, hvor en lignende Adskillelse finder Sted, indfpres hyppigt Skrivpapir, som paa Emballagen bærer en Etiket med Ordet Trykpapir. Papiret ind fpres da i store Ark, og efter Toldbehandlingen beskæres det i de for Skrivpapir gængse Formater og sælges som saadant. Eil lignende Omgaaen af Loven vilde kunne ventes her, naar Trykpapir ansattes til en lavere Told end Skrivpapir. Kan man skelne mellem almindeligt Avispapir og Trykpapir? Direktor Trolle: En saadan Adskillelse er ligeledes umulig af den simple Gruild at Avispapir er Trykpapir, og der til Aviser og Ugeblade anvendes Trykpapir af meget forskellig Kvalitet. Til illustrerede Ugeblade og Værker anvendes ofte meget fint glittet Papir, der ikke kan skelnes fra bedre Skrivpapir. Ligeledes vil det vcere vanskeligt at adskille Avispapir fra de bedre Sorter Karduspapir, for hvilke Prisen omtrent er den samme font for almindeligt Avispapir, se Prpverne 15, 16, 17. Bjprnbak tiltraadte Direktor Trolles Udtalelser.