Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

184 Voigt: Det er en Selvfplge, at en Del Karduspapir, særligt bet grovere, let kan lade sig adskille fra Skriv- og Trykpapir, og, det vil vist blive npdvendigt nt bringe en saa- dan Adskillelse til Anvendelse, da man ellers vanskeligt vil kunne adskille Pakpapir fra Pap. Trolle henviste til Prpverne Nr. 13—21, der vare Pak- eller Karduspapir. Han troede ikke, at det vilde volde Vanskelighed at adskille Pap fra Pakpapir, idet Adskillelsen maatte vcere betinget af Tykkelsen, og man jo altid havde den Udvej at tilstille Toldstederne Grcense- prpver mellem Pap- og Pakpapir. Dersom Kommissionen vedtog en Affattelse med Adskil- lelse mellem grovere Pakpapir og andet Pakpapir med en Toldsats af 1 Øre pr. Pd. for grovere Pakpapir, vilde han henlede Opmærksomheden paa, at Prpverne Nr. 18 og 19 fabri- keres af Træmasse og Cellulose, at Tolden af Raamaterialet belpber sig til ca. 1 Øre pr. Pd., og at der herefter med en Toldsats af 1 Øre ikke vil ydes den indenlandske Jndn- stri nogen Beskyttelse for dette Papir. Prpverne Nr. 20 og 21 fremstilles derimod af indenlandske Raamaterialier, gammelt Papir, Klude o. s. v., som ogsaa ved Indførselen crc toldfrie. Paa Spprgsmaalet om Indførselen af Pakpapir Pos 190, hvilken Jndfprsel hpjst kan kalkuleres til ca. 300,000 Pd. aarlig, vilde ophpre, uaor Tolden blev den samme for det bedre og simplere Pakpapir, svarede Direktor Trolle, at denne Jndfprscl omtrent vilde op- hpre. „De forenede Papirfabrikker" vilde derimod ikke turde udnytte den hpjere Told af Frygt Jor, at der da vilde opstaa nye Konkurrencefabrikker. Levison bemærkede, at Fabrikkerne nok vilde indvinde noget, men dog næppe Tol- dens fulde Belpb. Der eksisterer allerede nu en Fabrik, der laver Pap, og den vilde, naar Prisen blev skruet op, efter al Sandsynlighed gaa over til Fabrikationen af Pakpapir. Angaaende Spprgsmaalet om Mængden og Beskaffenheden af de Raa- og Hjælpe- stoffer, der anvendes i den indenlandske Papirfabrikation, opgivet for „De forenede Papir- fabrikker" og Ferslews Fabrikker hver for sig, samt om Tolden, der direkte og indirekte svares af disse Stoffer, bemærkede Direktor Trolle: Da Loven af 1863 blev givet, eksisterede Papirmasse ikke, og naar der saa siges, nt Tolden paa Papir er uforandret, maa dette tages med Forbehold, idet man nu maa betale Told af Cellulose og Træmasse. Der er, siden disse Stoffer ere opkomne, sket en stor Revolution i Papirfabrikationen. Konkurrencen er bleven vanskeligere overfor Sverrig og Norge, der have dette Raastof, der er billigere der end her i Landet, saa at sige uden for Dpren. Arbejdslønnen er som allerede anført ligeledes billigere, saa Konkurrencen for den danske Papirindustri overfor Udlandet er meget vanskelig. I det sidste Driftsaar fra 1ste Juli 1894 til 30te Jnli 1895 have „De forenede Papirfabrikker" og Frederiksberg (Ferslews) Fabrik forbrugt af udenlandsk Træmasse og Cellulose: „De forenede Papirfabrikker": Hvid Træmasse 5,525,000 Pd. \ Maglenwlles Brand bevirkede et mindre Forbrug af Brun do. 1,125,000 — J 630,000 Pd. Træmasse, som altsaa ikke er medregnet. Frederiksberg Papirfabrik: Hvid Træmasse 2,900,000 Pd. i alt ... 9,550,000 Pd. til Værdi å 46 Kr. pr. %0 Pd. cif. dansk Havn__________________________ 439,300 Kr. Lateris... 439,300 Kr.