Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

242 Pos. 341 vg 242 (222 vg 223). Bogne og Vognmagerarbejde. 1. Karetmag ere. Det har ikke været Afdelingen umligt at faa oplyst, hvormange Personer der be- skæftiges ved denne Industri. I Kjpbenhavn findes 5 Vognfabrikanter og 20 Karetmagere og i Provinserne 5 Vognfabrikker, men hvormange Karetmagere der er i Provinserne, har man ikke kunnet faa oplyst. Desuden sindes der jo Vognmagere næsten i hver Landsby, men nærmere Oplysning herom kan heller ikke tilvejebringes. De københavnske 5 Vognfabrikker beskæftige 100 å 150 Svende og dc 20 Karetmagere ca. 60 Svende og desuden en Del Bprn. For Provinserne haves ingen Oplysninger. Arbejdslønnen er fra 22 til 27 Kr. ugentlig, for enkelte kan Lpnnen stige til 30 Kr. ugentlig. Indførselen er meget ubetydelig. Den udgjorde i 1894 kun 21 Landauere og Kaleschevogne. Vogne ud- fprcs herfra til Sverrig og Norge tiltrods for den fjøje Told i disse Lande. Vogn- fabrikant Schultz i Kjpbenhavn har saaledes f. Eks. en betydelig Udfprsel af meget fine og kostbare Vogne til Sverrig og Norge, ca. 30 Vogne a ar lig. Den dyreste Vogn, Afdelingen havde set, var til 3 ä 4,000 Kr. og bestemt til Gpteborg. I det i Fremstillingen, fra Karetmagerne nnførtc Eksempel er Raastoftolden ikke beregnet meb de laveste, men derimod med Maksimums-Belpbene, hvilket ogsaa er indrpmmet nf Vognfabrikant Schultz. Af- delingen er kommen til det Resultat, at Raastoftolden kan gaa op med Tolden for ben færdige Vogn. Fragten for en færdig Vogn fra Tyskland er 40 Kr. Bed Udførselen as Vogne herfra til Sverrig, beløber Fragt til Stockholm + Told sig til 420 Kr. Prisen paa Vogne i 1863 var lavere end nu. En Vogn kostede den Gang 14—1,600 Kr. mod 18—2,000 Kr. nu. Man regner, at der i Kjpbenhavn aarlig bruges ca. 100 nye Drosker og 200 nye Landauere. Af Drosker er der i stadig Brug i Kjpbenhavn 800 Sikr. Disse Oplysninger ere dog ikke paalidelige, idet de alene bero paa Gisninger, og her som i flere andre Tilfælde savner man en Jndnstristatistik. I pvrigt henvises til Bilag 126, Tillæg et Side 476—477. 2. Barnevognsfabrikanter. Af Barnevognsfabrikker sindes i Kjpbenhavn 7 og 3 å 4 ilde i Landet. En af de ftør ft c Fabrikanter i Kjpbenhavn beskæftiger som Regel 22 Arbejdere, bette Antal stiger om Foraaret til 50. Arbejdernes Antal ved Barnevognsfabrikationen kan anslaas til 80 i Kjpbenhavn og 30 i Provinserne. Arbejdslønnen er fra 15—30 Kr. Ugentlig. Produk- tionen ndgpr c. 7,000 Stk. for hele Landet, heraf regnes 2/3 i Kjpbenhavn og l/3 i Provinserne. Indførselen fra Udlandet kan anslaas til ca. 1,000 Vogne aarlig. Det be- mærkes, at de modtagne Oplysninger maa opfattes meb en vis Skånsomhed, da adskillige ere temmelig ensidige. Med Hensyn til det i Fremstillingen fra Barnevognsfabrikanterne (Bilag 127, Tillceget Side 478) anførte Eksempel have Undersøgelserne godtgjort, at den der anførte Vægt af 57^ Pd. for -en færdig Barnevogn maa nnses for rigtig, idet Vogne af den Slags veje fra 50—60 Pd. pr. Stk. Der er dog adskillige billigere Vogne — de mere almindelig benyttede — hvis Vægt er fra 40- 50 Pd. Beregningen af Raastoftolden i det -anførte Eksempel ton ikke tages svin Norm, men maa anses for at vcere eksceptionel. Naar der saaledes er opført Raa> stoftold for 2V2 Pd. Klæde, er det oplyst, at der kun yderst sjældent anvendes Klæde, men derimod jaa godt som altid Voksdug, hvorved Raastoftolden bliver betydelig mindre. Kurvefadingen til en Vogn vejer 9 å 10 Pd. mod 16 Pd. i Eksemplet. Resultatet af disse Undersøgelser bliver, at Raastoftolden bliver betydelig mindre, naar man tager en Mellemvare. En stor Del af Raastofferne produceres her i Landet, og kun en mindre Del som Porcellcenshaandtag, Aksler, Gummiringe og ManUfakturstoffer indfyres.