Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

BRYNJULF BERGSLIEN. Men det var forst i 1868, at Bergsliens talent folded sig ud i fuld modenhed, da hans skisse til Carl Johans rijHermonument gile af med prisen i en konkurrence med en norsk, en svensk og en fransli billedhugger (Borch, Molin og Roger). Monumentet, som kunstneren udførte i Kjøbenhavn i arene 1869—1875, blev under stor høitidelighed afsløret 7. septbr. 1875. Det er marchai Bernadotte, kunstneren har valgt at frem- stille; i den staselige napoleonske uniform kneiser han på en vælig ganger, hilsende sil nye folk. I spænstig dansende skridtgang bevæger det stærke dyr sig under ham. Det er fornemmelig hesten, som er lykkedes godt. Som Karl Johan-monumentet lofter sig på en terrasse, frit og åbent for enden af den brede slotsbakke med slottets facade som baggrund, virker det i sin helhed udmærket. To år efter fuldendelsen af dette vellykkede arbeide blev del overdraget Bergslien at udføre et andet og for folket langt betydningsfuldere monument, Henrik Weryelands slatne i Studenterlunden (afsloret 1881). Men i en næsten forbløffende grad svigted Bergsliens evner overfor denne opgave, og hans talents begrænsning røbed sig på den uheldigste måde. Iler, hvor det gjaldt ikke bare at opnå en dekorativ ydre virkning, men at gi et karakterfuldt billede af en genial ånd og et underbart rigt gemyt, her kom hans kunst ganske tilkort. Det er umuligt i den bombastiske og theatralske Werge- landstatue at gjenfinde et glimt af den stolte og varme digtersjæl, som afslører sig i Wergelands strålende digt »Nirj seli)-. Heller ikke med del lille monument, som lan- dets ungdom reiste på Sankthanshaugen for Asbjørnsen har Bergslien været heldig. Skade derfor, at det ikke faldt i Bergsliens lod at udføre den statue, som mere end nogen anden passed for hans talent, og hvortil han havde leveret en fortræffelig skisse — monumentet for Kristianias grundlægger, Krislian IV. Der er myndighed og staselig holdning over denne kongelige landsfader, som med ridepisken peger på pladsen for landets fremtidige hovedstad, og der er humør i karakteristikon af hans lidt korpulente skikkelse i den maleriske dragt. Heldigvis er dette Bergsliens bedste arbeide, som en ukyndig komité fandt at burde vrage som »altfor realistisk«, mens den antog et langt ringere arbeide til udførelse, bevaret i en bronceafstøbning i Kunst- museet. Af dekorative arbeider har Bergslien udført flere (Fritzøhus), og i årenes løb har ban på bestilling gjort en mængde buster, hvoraf sanginstruktor Behrens’ og Svend Boyns vel er de bedste. Bergslien døde i Kristiania 1898. Han var en afholdt kamerat og en populær kunstner. — Bergsliens heldige medbeiler i konkurrencen om Kristian IV’s statue var Carl Jacobsen. Jacobsen er født på Moss i 1835. Også for ham var håndværket en forskole til kunsten. Som snedker og ornamentskjærer kom han til Danmark, hvor 16