ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhuggere : 3. Billedhuggerne

Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

Forfatter: Jens Thiis

År: 1905

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 71

UDK: St.f. 75(48)Thi

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
STEPHAN SINDING. Fotograf Otto Borgen. STEPHAN SINDING. beider, som vakle større forventninger om hans evne, var den statne, som han udstilte på verdens- udstillingen i Paris 1878, og som han kalder (Captif — en knælende ung mand, som kjæmper for at befri sig fra sine bånd. Ved denne tid udførte han også et relief for forhallen til Kristiania slot, frem- stillende Carl Johan som nedlægger slottets grund- sten, hvortil Skeibrok samtidig udførte pendanten Oscar II, som afslører Carl Johan-statuen. Et alter- relief Kristus velsigner hornene, for Fjære kirke, horer også til Sindings tidlige arbeider. — Det var dog først i årene 1880—83 under et ophold i Rom, at den store gruppe blev til, som først knytted mesterry til Sindings navn, — Barbarkvinde, som bærer sin faldne søns lig ud af slaget. I overlegem- store marmoreksemplarer findes gruppen såvel i Glyptolheket i Kjøbenhavn (sign. »Roma 1883«), som i Kunstmuseet i Kristiania. Det er folkevandringstidens blodige uhyggestemning, som kunstneren har søgt udtryk for i denne voldsomt bevægede gruppe. Fra vognborgen har den gamle mor set sin yngste søn segne i kampen, og hun slæber nu afsted fra valpladsen med hans nøgne lig. Med hver en muskel spændt i de kraftige arme, med overkroppen voldsomt tilbagekastet og hodet bøiet skrider den kjæmpemæssige gamle kvinde frem med sin byrde. Det svære uredige hår falder i tykke tjafser ned over hendes ansigt, i de vilde øine og om den rå mund kjæmper harm og hævnlørst med smerten. Men over sønnens træk har døden sænket sin ro; liget er endnu ikke stivnet, og linjerne folder sig blidt og vakkert i det tilbagekastede hode, den stramme strube, de hængende arme og de slæbende ben. Gruppens motiv leder tanken hen på beslæg- tede antike fremstillinger, på Gallergruppen og den gruppe, som fremstiller Menelaos med Patrokles’ lig. Samtidig er der også slægtskab mellem Sindings Barbargruppe og den franske billedhugger Barrias ’ berømte gruppe Den første begravelse (1878). »Barbarkvinden« er Sindings mesterværk. Ikke i noget senere værk har han nådd den magt i linjernes reisning som i denne gruppe. Set i detalj er formen her, som altid hos Sinding, lidl overfladisk dekorativt behandlet, men gruppen har en svær malerisiv kraft og myndighed. Allerede i 80-årenes begyndelse havde Sinding forladt sit land og slåt sig ned i Kjøbenhavn, hvor han fandt en varm beundrer i den rige brygger og mæcen Carl Jacobsen, som særlig efter, at Sinding havde opgit sin norske borgerret og gjort sig til 20