Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne
Forfatter: Jens Thiis
År: 1905
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 71
UDK: St.f. 75(48)Thi
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STEPHAN SINDING.
Fotograf Otto Borgen.
STEPHAN SINDING.
beider, som vakle større forventninger om hans
evne, var den statne, som han udstilte på verdens-
udstillingen i Paris 1878, og som han kalder (Captif
— en knælende ung mand, som kjæmper for at
befri sig fra sine bånd. Ved denne tid udførte han
også et relief for forhallen til Kristiania slot, frem-
stillende Carl Johan som nedlægger slottets grund-
sten, hvortil Skeibrok samtidig udførte pendanten
Oscar II, som afslører Carl Johan-statuen. Et alter-
relief Kristus velsigner hornene, for Fjære kirke, horer
også til Sindings tidlige arbeider. — Det var dog
først i årene 1880—83 under et ophold i Rom,
at den store gruppe blev til, som først knytted
mesterry til Sindings navn, — Barbarkvinde, som
bærer sin faldne søns lig ud af slaget. I overlegem-
store marmoreksemplarer findes gruppen såvel i
Glyptolheket i Kjøbenhavn (sign. »Roma 1883«), som i
Kunstmuseet i Kristiania. Det er folkevandringstidens blodige uhyggestemning, som
kunstneren har søgt udtryk for i denne voldsomt bevægede gruppe. Fra vognborgen
har den gamle mor set sin yngste søn segne i kampen, og hun slæber nu afsted fra
valpladsen med hans nøgne lig. Med hver en muskel spændt i de kraftige arme, med
overkroppen voldsomt tilbagekastet og hodet bøiet skrider den kjæmpemæssige gamle
kvinde frem med sin byrde. Det svære uredige hår falder i tykke tjafser ned over
hendes ansigt, i de vilde øine og om den rå mund kjæmper harm og hævnlørst med
smerten. Men over sønnens træk har døden sænket sin ro; liget er endnu ikke stivnet,
og linjerne folder sig blidt og vakkert i det tilbagekastede hode, den stramme strube,
de hængende arme og de slæbende ben. Gruppens motiv leder tanken hen på beslæg-
tede antike fremstillinger, på Gallergruppen og den gruppe, som fremstiller Menelaos
med Patrokles’ lig. Samtidig er der også slægtskab mellem Sindings Barbargruppe
og den franske billedhugger Barrias ’ berømte gruppe Den første begravelse (1878).
»Barbarkvinden« er Sindings mesterværk. Ikke i noget senere værk har han
nådd den magt i linjernes reisning som i denne gruppe. Set i detalj er formen her,
som altid hos Sinding, lidl overfladisk dekorativt behandlet, men gruppen har en svær
malerisiv kraft og myndighed.
Allerede i 80-årenes begyndelse havde Sinding forladt sit land og slåt sig ned i
Kjøbenhavn, hvor han fandt en varm beundrer i den rige brygger og mæcen Carl
Jacobsen, som særlig efter, at Sinding havde opgit sin norske borgerret og gjort sig til
20