Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

BARBARGRUPPEN - FANGEN MOR. dansk, gav ham den ene store bestilling efter den anden. Hans arbeider er derfor fortrinsvis at søge i Glyptotheket i Kjøbenhavn, Dr. Jacobsens tidligere samling. Da Kristiansborg slot i 1884 brændte, og den danske billedhugger Freunds Ragna- rokfrise dermed gilc tilgrunde, gav Jacobsen det opdrag til Sinding efter tegninger at gjenta dette værk for det nygrundede Glyptothek. En sådan opgave lå imidlertid dårlig for Sindings selvbevidsle begavelse. Utålmodig opgav han arbeidet på halvveien og tog isteden fat på at udføre en original frise — et ryltertog — for en af Glyptothekets sale. Den Sindingske frise står i enhver henseende tilbage for Freunds komposition, men som de fleste af Sindings arbeider er den kjækt og raskt komponeret, særdeles dekorativ, med et forceret liv i bevægelserne. Efter den tid har Sinding, bortseet fra enkelte buster og dekorative arbeider af ringere værd, samt hans mislykkede portrætstatuer fra de seneste år, samlet sin evne om en række større grupper, der ligesom Barbarkvinden henter motiv fra de største og enkleste menneskelige følelser. Moderen som begraver sin søn, mandens og kvin- dens favntag, moderen som nærer sit barn, enkens smærte ved mandens lig — derom handler Barbargruppen, To mennesker, Fangen mor og Kvinde med sin mands lig. En kunstner som griber efter så mægtige opgaver, mangler ikke mod og høie tanker om sin evne. Det som er kunsten mest værdigt at skildre — kjærligheden og døden — har Sinding stillet som sin kunsts mål. Men man får det indtryk af hans værker, at han har gået løs på disse opgaver med en pågående uforfærdethed, som kan komme til at ligne uærbødighed, når det gjælder de ting, som må være en kunstner de sværeste. Man har ingen følelse af, al han nogen gang har været ræd for sin opgave. Med alt det effektfulde og frappante i gruppernes motiv og komposition er de ikke af de kunstværker, som griber inderlig. Kanske fordi hensigten er for åbenbar, og sikkert fordi formbehandlingen er for flygtig, enten altfor bugnende eller altfor glat, sjelden skarp og indtrængende nok. Der stikker en god del »barok« i hans form. Bedst i linjevirkningen, men »søgt« og arrangeret er den fangne mor, en ung og velskabt kvinde, som med bagbundne hænder knæler paa jorden og rækker sit bryst mod den hungrende barnemund. (Marmor i Glyptotheket sign. 1887). Ligesom dette arbeide er også To mennesker (marmor i Glyptotheket sign. 1891, bronce i Kunstmuseet) blit til under franslt påvirkning, og begge arbeider vakte da også en betydelig opmærksomhed, da de fremkom i Paris; kunstneren opnådde med dem udstillingens høieste udmærkelser. To mennesker fremstiller en nøgen mands og en nøgen kvindes møde i favntag og kys. Der fandtes dengang, da To mennesker fremkom i norsk billedkunst ét billede med erotisk motiv, og det ene billede var — Tidemands Frieriet! Der fandtes dengang i norsk billedhuggerkunst én nøgen kvindeskikkelse, og denne ene var Borchs Salamith! 23