Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

GUSTAV VIGELAND. NATTEN, 1898 (Kompositionen er fra 1896). Kunstmuseet i Kristiania. Helvede er første gang udført i 1894 (påbegyndt julaften 93, sign. 16de aug. 94) og helt omarbeidet i 1897 efter en reise til Italien. Relieffet findes nu i bronce i Kunstmuseet i Kristiania og i gibs i Trondhjems kunstgalleri. Det helvede, som Vigeland skildrer i dette relief, er ikke den ortodoxe theologis dødsrige, pinestedet efter døden. Det er et gribende moderne digt om selve livet og synderne mod livet. Dette Helvede handler om drifternes lænke, om lidenskabernes fråde, om selvopgivelse og selvmord. I hvirvlende malstrøm omkredser ofrene for alle livsfiendtlige magter selve det ondes evige princip — den klippefast tronende Salanas. Det er en vild brænding af menneskebølger, som vælter sig for hans fod, legemer som er indfiltret i hverandre, omklamrer hinanden i umættet lyst, i had, i lede. De skummer op om hans ben som en krum bølge af klamrende arme, af bøiede nakker, af bedende blik. Fremover »de gode forsætters« bro stuper nye skarer nedad mod lasternes dragsug. Og bag helvedesfyrsten, oppe i den tørre, hede luft som fylder dette egoismens rige, svæver de umætteliges mylder altid videre i ulæsket begjær, indtil toget taber sig bag selvmordernes høi, hvor døde og endnu levende dingler i sine reb i galgerne. .Men i sumpen nedenunder sidder tvileren med stive vanvidsfunklende øine. Rundt om ham boltrer sig de perserves legemer og nyder sine kramper. Og malstrømmen vælter nye legemer op på overfladen — livets mal- strøm. Kranieagtige oldingehoder og runde pigelænder, usalig elskende i tvangs- omfavnelse, fantaserende alkoholikere, besatte djævletilbedere. Men løftet over de 44