Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

18 hvide (dog kun sjeldent), eller rodlige (hvad der er almindeligst). Det Förste imodegaaes ved at danne en Dobbeltforbindelse af Kali eller Natron og Man- gan (Bruunsteen) med Kisel. Den deraf tilberedte Oplosning bliver ved Törringen bruunlig; ogsaa kan tilsættes Koboltilte, der i ringe Mængde optages af Kiselen, og som ved at meddele Massen et blaa- ligt Skjær især er af en fortrinlig Virkning paa Hvide Marmorsorter. Den rodlige Farve, som Stenen i Almindelighed antager, Hidrörer fra et Gehalt af Jern; i dette Til- fælde sætter man til Kiselvædsken lidt sv ovlsuur Baryt (Blanc fix, Permanenthvidt); dette lægger sig paa Stenen i et tyndt Lag, giver den en hvid Farve og holdes særdeles fast af Kiselvædsken. Bringer man et Stykke Kridt eller en Kalksteen i en kogende Oplosning af et eller andet Metalsalt, saa skeer der en Opbrunsning, og idet Stenen bedækkes af Metaliltet, meddeles den dettes eiendommelige Farve; herved kan man frembringe en stor Mængde Nuancer i rene og smukke Farvetoner. Ufarvede Metalsalte, som Zink, Barytoplos- ninger o. s. v. ville gjore Stenen hvid, svovlsuurt Kobberilte (Kobbervitriol) giver en reen, smuk, gren Farve, svovlsuurt Jernforilte (Jernvitriol) en stærkere eller svagere Rustfarve, en Blanding af Begge en Chocoladefarve. Man kan nuancere dette paa mang- foldige Maader, faaledes frembringe med Salte af Kobolt og Nikkel rödlige, blaalige eller gronne, med chromsuurt Kali alene og siden med en Blyoplosning gule, med Bly-, Jern- eller Kobberoplosninger og dernæst med Svovlbrintevand graa, brune eller sorte Farver og Striber. Naar man saavidt muligt anvender svovlsure For- bindelser, saa bliver Stenens senere Behandling med Kiselvædsken mindre nödvendig, om end altid gavnlig. b. Maling paa Steen og paa Muur (Ste- reo chromie). Kiselvædskens Virkning paa Mineral- farverne i Forbindelsen med den paa Kalksteen og Muur- værk gjor den til et fortrinligt Bindemiddel for Farver.