Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

26 Uldent Töi krympes aldeles ikke i Kiselsæbelud, og Hverken Silke-, Lærreds- eller Bomuldstöi angribes deraf. Ubleget Linned bliver heri hvidere end i Lud. Man anvender Kiselvcedsken med Fordeel til at bort- tage Fedt af Uld og Uldgarn. I det Hele vil den, tilsat Scebe, gjöre denne virksommere og dreiere. Ogsaa til at vaske Hænder, navnlig i Labora- torier, for Malere o. Lign, er den i mange Tilfælde hensigtsmæssig. Naar man har oplest det værste Smuds med Kiselvædsken og afskyllet, kan man til yderligere Rensning indgnide Hænderne dermed endnu engang, tilsætte lidt Syre, t. Ex. Saltsyre; herved vil Ki- selen udskilles, hvorpaa den ved at gnides mellem Hænderne borttager alt det oploste Smuds. 9. Blodgjoring af haardt Wand. Efteråt mau i England og Belgien har anftillet en Mængde Forfog for at gjöre almindeligt Vand blodt og anvendeligt til Dampkjedler, til Uldvadsk o. s. v., er man standset ved Kiselvædsken i Forening med kul- snurt Natron (Soda). Vandets Haardhedsgrad be- stemmes efter Clarks Methode (see Side 30), og der- Paa sættes, til 100 Potter s Pægl 15° Natron-Kisel- vædske for hvert Qvintin Bitterjord (Magnesia) og 4 Qvintin calcineret Soda (Alkali) for hver Haardhedsgrad. Vandet aftappes fra Bundfaldet efter 24 Timers Forlob og forholder sig ganske som Regnvand. Endelig finder Kiselvædsken Anvendelse i en Deel forskjellige Retninger, om end mindre vigtige, saa dog ofte nyttige, faaledeS: Til Indpaknings- og Overbindingspapir, istedetfor Voxpapir. Godt Skrivpapir lægges paa et reent Brædt og beftryges ved Hjælp af en Pensel med 15 å 200 Natron - Kiselvædske 2 Gange med 1 DagS Mellemrum. En stærkere Oplosning end den angivne vil gjore Papiret brækkeligt.