Kiselvædsken
(Steenvædske, Wasserglas, Vandglas, Glasvand), dens egenskaber og techniske Anvendelse

Forord. Viden Professor Fuchs i Munchen for henved 40 Aar siden opfandt den oploselige Kiselforbindelse, der af ham bencevnedes „Wasserglas", Have Resultaterne af mangfoldige, især i den nyere Tid anstillede større Forsøg, talt saa afgjorende for dette Stofs techniske Brngbarhed, at man maa haabe, at vi ogsaa hos os, mere end hidtil ville drage Fordeel af dets Egenskaber. Der har været og ere endnu adskillige Vanskelig- heder, som maae overvindes, og Kiselvædsken Har ikke altid fyldestgjort de Fordringer, man troede sig beret- tiget til at stille til den, men man maa haabe, at disse Vanskeligheder kunne beseires ved Taalmodighed og Ud- holdenhed; thi Hvor Theorien saa afgjorende taler for en Sag, og hvor Forsøg paa andre Steder saa af- gjorende bekræfter Theorien, der maa Grunden til uheldige Resultater hos os, vistnok soges i en mangelfuld Praxis. Et nyt Stof bragt i Handelens eller Indu- striens Tjeneste, som oftest ledsaget af overdrevne Be- skrivelser, bliver modtaget enten med altfor stor Begei- string eller med Mistro; Begge ere lige skadelige; i første Tilfælde forlanger man formeget af det og i Sidste anvendes det slet ikke eller kun med Uvillie og Fordom. Kiselvædsken har deelt Skjæbne med de fleste saadanne Stoffer. Efterat det af Opfinderen var bleven anvendt til Beskyttelse af Træværket og Drap- perierne i det nyopbyggede Theater i Munchen mod Jldsfare, og senere af ham og Wilh. Kaulbach til en ny Art Maling paa Muur, Henlaa det i næsten 20 Aar i Dvale i dets Hjem, Tydfkland; og det var