Statikens anvendelse i kranbygning

gurtvinklene kun rækker ind til disse lasker, mens gurtvinklene skjøtes ved indlagte vinkellasker, som paa hver side rager utover -4- 4- j 4- -4- -4-14- -ø- 4* i -4- 4- i -fo- -<j>- -ø- j -8~! I Fig. 97. skjøtstedene a resp. b med saa mange nagler som fordres for at overføre den kraft som falder paa gurtvinklene. Mellem a og b maa da hulrummet udfyldes med flattjerns mellemlæg paa hver side av staaplaten; disse mellemlæg og den laske som er lagt over lamellen bevirker endelig gurtlamellens skjøt. Istedetfor et llattjerns- mellemlæg paa hver side av staaplaten, kan anvendes en gjennem- gaaende lamellask, idet staaplaten paa strækningen a b utskjæres i laskens tykkelse. „Staaplatens avstivning“: For hver 1,5 til 2,0 m. avstives staa- platen ved vertikale vinkeljern (fig. 99). Disse blev tidligere klin- ket direkte til staaplaten og efter fig. 98 a ført om gurtvinkelens lodrette ben, en konstruktionsmetode, som nu snart sagt er forlatt av alle, idet man heller efter fig. 98 b anvender et mellemlæg av gurtvinkelens tykkelse, saa det vertikale a j bj vinkeljern uten særlig bearbeidelse kan føres ji 'Tj over gurtvinkelens lodrette ben. I l| 1 hvert andet eller hvert tredje av disse ] yj felter indlægges efter tversnitsanordningen i ? fig. 83 a og b sideavstivninger eller tver- ■ avstivninger, enten en enkelt stræveranord- —H- —Ih ning eller sjeldnere andreaskors. Fig. 98 a og b. Bærebjelkens nedbøining. Bærebjelkens høide vælges saavidt mulig ikke under av spændvidden, dette særlig av hensyn til bjelkens nedbøining, som i bjelkemidten almindeligvis tillates av spændvidden. Da det almindelige belastningstil- jælde sammensættes av to grundbelastninger, nemlig jevnt fordelt