Statikens anvendelse i kranbygning
Forfatter: G. A. Gjessing
År: 1913
Forlag: J.W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 120
UDK: 621.86
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
i kranbygning, som man altid maa regne med en horisontal virkende
vind- eller støtkraft.
Man har da foruten det direkte flatetryk og knækningsfaren
ogsaa at ta hensyn til den faserspænding som fremkaldes av den
excentriske lastgruppes momentvirkning. Spændingsligningen for
den excentrisk belastede søile biir da:
nx _ __ £ p L S M\
2) Ömax - ( F - w j
Søileskaftet. Den almindeligste fremgangsmaate for beregningen
av søileskaftet biir saaledes under hensyntagen til Eulers knæk-
ningsformel følgende:
' Efter formel 3 side 38 beregnes
Jnødv = 2,33 P l2 (Flussjern)
og man vælger et tversnit som ifølge beregning eller foreliggende
tabeller opviser den for Jnødv. fundne værdi. Nu beregnes alt efter
belastningstilfældet det direkte flatetryk eller de maksimale faser-
spændinger efter de angivne formler 1 og 2.
Bestaar søilen av n enkeltprofiler forbundet med
bindeplater eller andre bindejern, saa er avstanden
a mellem de enkelte forbindinger at bestemme saa-
ledes, at det enkelte profils mindste træghetsmoment
„i“ er tilstrækkelig mot knækning. Er belastningen
symmetrisk, saa tilfalder det enkelte profil av
lastgruppen X P, og man faar:
XP
i = 2,33——• a2
n
n\ I / 11 1
ö) a M 2,33 X P
Fig. 111.
mens for usymmetrisk belastning det enkelte profiljerns lastandel
bestemmes efter resultantens beliggenhet overfor den forhaanden-
værende gruppe av enkeltprofiler, og indsættes i formel 3 isteden-
r sP
for —
n
Hvilket tilfælde av knækning (side 38) søileberegningen skal
henføres til, kan ofte være meget tvilsomt. I kranbygning har man
som regel ved søilehodet nærmest lagring efter nr. 1: Søilehovedet
frit dreibart, men uforskyvelig i søilens tverretninger, mens man i
foten ved forankringen og søilefotens oplagerflate opnaar en delvis
indspænding. Man har saaledes egentlig en mellemting mellem