Statikens anvendelse i kranbygning

Forfatter: G. A. Gjessing

År: 1913

Forlag: J.W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.86

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
89 i kranbygning, som man altid maa regne med en horisontal virkende vind- eller støtkraft. Man har da foruten det direkte flatetryk og knækningsfaren ogsaa at ta hensyn til den faserspænding som fremkaldes av den excentriske lastgruppes momentvirkning. Spændingsligningen for den excentrisk belastede søile biir da: nx _ __ £ p L S M\ 2) Ömax - ( F - w j Søileskaftet. Den almindeligste fremgangsmaate for beregningen av søileskaftet biir saaledes under hensyntagen til Eulers knæk- ningsformel følgende: ' Efter formel 3 side 38 beregnes Jnødv = 2,33 P l2 (Flussjern) og man vælger et tversnit som ifølge beregning eller foreliggende tabeller opviser den for Jnødv. fundne værdi. Nu beregnes alt efter belastningstilfældet det direkte flatetryk eller de maksimale faser- spændinger efter de angivne formler 1 og 2. Bestaar søilen av n enkeltprofiler forbundet med bindeplater eller andre bindejern, saa er avstanden a mellem de enkelte forbindinger at bestemme saa- ledes, at det enkelte profils mindste træghetsmoment „i“ er tilstrækkelig mot knækning. Er belastningen symmetrisk, saa tilfalder det enkelte profil av lastgruppen X P, og man faar: XP i = 2,33——• a2 n n\ I / 11 1 ö) a M 2,33 X P Fig. 111. mens for usymmetrisk belastning det enkelte profiljerns lastandel bestemmes efter resultantens beliggenhet overfor den forhaanden- værende gruppe av enkeltprofiler, og indsættes i formel 3 isteden- r sP for — n Hvilket tilfælde av knækning (side 38) søileberegningen skal henføres til, kan ofte være meget tvilsomt. I kranbygning har man som regel ved søilehodet nærmest lagring efter nr. 1: Søilehovedet frit dreibart, men uforskyvelig i søilens tverretninger, mens man i foten ved forankringen og søilefotens oplagerflate opnaar en delvis indspænding. Man har saaledes egentlig en mellemting mellem