Katalog Til Dansk Købestævne I Fredericia 1916
År: 1916
Forlag: Johs. Madsen
Sted: Fredericia
Sider: 88
UDK: 061.4(489) Fredericia
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
sig fra Nord langt ned paa Halvøen, hvis Midte gennem-
furedes af dybe Moser og Vandløb, som fra Nord og fra
Vest løb sammen i en Bæk og mundede ud i Bæltet paa
det Sted omtrent, hvor nu Havnen findes. Hindring paa
Hindring maatte ryddes af Vejen, thi først naar Økserne
havde gjort lyst og afgravede Bakkeknuder fyldt de bund-
løse Sumpe, kunde man for Alvor tage fat paa Værkernes
Rejsning.
Fra Oldenborgs til Slesvigs Bastioner er Voldene
saaledes byggede tværs over et Mosedrag, medens Nørre-
vold hviler paa en Højslette, hvis stærke Stigning mod
Nord nødvendiggjorde dybtgaaende Gravninger. Og selv
her, paa saa højt Terræn, maaite man — ud for Dalegade
— tilmed kæmpe med Væld og Moser, ligesom de stærkt
afvigende Niveau’er medførte Anlæg af Sluser og Dæm-
ninger mellem de forskellige Afsnit af Gravene, for at
disse til enhver Tid kunde være vandfyldte.
Lundings Monument.
Paa Baggrund af dette mægtige Arbejde, hvori
Bønder fra alle Egne i Jylland deltog, aftvinger Bygværket
dobbelt Respekt, Udtryk som det er ej alene for en impo-
nerende Kraftudfoldelse, men ogsaa for en ubøjelig Energi,
thi Voldene, som de ligger nu myndige og brede, Land-
skabet, som nu breder sig aabent og skovløst foran dem,
betegner den mest fuldstændige Sejr over en barsk, søn-
derrevet Natur.
Da Fæstningen grundedes, brød — fortæller en
samtidig Tradition — en Hjort, forvildet over den uvante
Støj, frem af Tykningen og rev i sin Flugt en af Ingeni-
ørerne med sig ud i Voldgraven, et lille Træk, som næsten
virker symbolsk; thi med Hjulbøre og Spader, med Økser
og Hakker forjog man voldsomt den store Pan fra den
øde Odde. Men Naturen lod sig ikke fordrive, lidt efter
lidt erobrede den noget af det tabte tilbage, hvor skrapt
end Kommandantskabet vaagede over, at ingen uregle-
menteret Vegetation sneg sig ind i Voldfladernes Geo-
metri. Ganske vist »hug en Tyvehaand« i 1760erne Vol-
dens eneste Træ, og kun lidt strid Slaaentorn klamrede
sig hist og her krampagtigt til Skrænternes Græstørv, men
da Voldvejen for et halvt Aarhundrede siden beplantedes
med Alléer, og Kommandantskabet vaagede mindre strengt