Katalog Til Dansk Købestævne I Fredericia 1916

15 over den nu militært værdiløse Fæstnings pilne Ydre, fandt Ahorn, Røn, Elm og Birk ind over Fladerne, hvor der i Forvejen fandtes en Flora, som i Rigdom søger sin Lige. Efterat Frederiksodde 1659 atter var fravristet Sven- skerne, gik det meste af 200 Aar, før Fæstningen paany kom i Ilden. Under den store nordiske Krig lod Frederik den Fjerde Værkerne udbedre, idet alene i halvandet Aar 1709—10 ikke mindre end 5000 Soldater foruden Omeg- nens Bønder arbejdede paa Voldene. Men Krigen gik disse Egne forbi, og i de følgende Menneskealdre forfaldt Fæstningen mer og nier. Køer og Svin rodede trods Kommandantens harmfulde Protester og Soldaternes Klap- jagt daglig i de grønne Skrænter, ja stundom gav en og anden Borger sig i sin Frækhed til ugenert at grave Fyld i kongelig Majestæts Værker. Skildvagter varetog den daglige Kontrol paa det udstrakte Terræn, men Vedlige- Parti fra Østervold. holdeisen paahvilede de i Fæstningen indbragte Slaver, Forbrydere og Landstrygere, som under Jærndisciplin, stundom tilmed smedede i Lænker til Skubkarrer trællede i Jordarbejdet fra Morgen til Kvæld og om Natten sam- menstuvedes i Stokhuset bag Hovedvagten ved Prinsens Port. Efter Hærordningen 1764 degraderedes Fredericia imidlertid til en Fæstning af næstnederste Klasse, Vagterne inddroges, Voldene desarmeredes, og Slaverne sendtes bort Sørgeligt og haabløst bredte Forfaldet sig fra nu af Aar for Aar, saa man 1848 helt opgav at istandsætte den forsømte Fæstning. Men i Februar. 1849 fik Kom- mandanten, Oberst Landing, Ordre om at sætte Fredericia i Forsvarsstand, et Arbejde, han fremskyndede med stor Energi, og den paafølgende Belejring, som sprængtes ved Udfaldet og den straalende Sejr den 6. Juli, viste tilfulde, at den gamle Fæstning ikke var bygget forgæves. 1864 armeredes den atter, men i det afgørende Øjeblik, da Fjendens Granater allerede haglede over den brændende By, turde Regeringen ikke fæste Lid til dens Styrke og lod den rømme uden Sværdslag. Fredericias Rolle som Fæstning var dermed uigen- kaldelig udspillet, men under Militærets Kontrol truedes de historiske Værker ej af Fare, og Spørgsmaalet om de-