Katalog Til Dansk Købestævne I Fredericia 1916

17 res fremtidige Skæbne blev i Virkeligheden først bræn- dende, da Staten 1914 for en Sum af 100,000 Kr. bort- solgte Størstedelen af Voldterrænet til Fredericia Kommune. Længe forinden havde Udviklingen dog krævet Luft og paa flere Punkter sprængt det tætte Panser, som om- gav Byen. 1808—09 fik denne langt om længe sin Havn, der indgravet paa det fra første Færd dertil udsete Sted ingen nævneværdig Skade voldte, medens Baneanlægene og Færgelejernes Bygning i 1860erne og 70erne sprængte Kurtinen mellem Oldenborgs og Holstens Bastioner med en Gennemskæring og raserede Søndervold fra Delmen- horsts Bastion til Havnen. Knudepunktet for den stadig voksende Trafik var unægtelig et farligt Naboskab for Voldene, og da Krigsministeriet helt slog Haanden af dem, overtog Statsbanen for sin Part det sydvestlige Hjørne ved Oldenborgs Bastion og Søbjerget, et Voldparti, hvis Dødsdom alt er afsagt, og som i Aarenes Løb under Baneingeniørernes Hænder vil gaa en frygtelig Skæbne i Møde. Kommunens Overtagelse af det øvrige Fæstnings- terræn — undtagen Kastel med nærmeste Omgivelser — lovede intet godt, forsaavidt den af Hensyn til et nyt Havneanlæg indvarsledes med Nedslagtningen af Sønder- vold mellem Færøs Bastion og Kastellet. Tabet af dette med ældgammel Gyvel bevoksede V.oldstykke maatte vække. Sorg hos alle, som kendte dets landskabelige Skønhed, men historisk set var netop denne Strækning mindst in- teressant, uanselig og karakterløs, og uden nævneværdigt Del i de store Minder, som knytter sig til Landfrontens- krigshærdede Værker. t Fremkaldte Søndervolds Ødelæggelse Frygt for de øvrige, værdifuldere Voldes Skæbne, maa det imidlertid til Byraadets Ære siges, at det straks vedkendte sig de For- pligtelser, Hensynet til dette nationale Monument stillede, idet det gik i Gang med et stort Projekt til Bevaring af den øvrige Del af Fæstningen, tilsigtende en Bibeholdelse af dennes karakteristiske Præg, idet den yppigt bevoksede Vestervold med Udenværker tænktes omdannet til Park, medens Resten, skærmet mod Bebyggelse, skulde have Lov til at ligge frit og uberørt som et Bælte mellem den gamle By og den nye, som rejser sig hinsides Voldene. Beskyttelsen skulde udstrækkes baade over Grave og »dæk- kede Veje' lige til Ildlinjen, og kun Glacis’et — belagt med Villaservitut — bortsælges til Byggegrunde. Denne Plan, som bærer Vidne om et Storsyn, der fordelagtigt adskiller sig fra den smaatskaarne Kortsynet- hed, Københavns Kommune viste ved at rive Hovedstadens Volde ned, fortjener al Anerkendelse, men nægtes kan det ikke, at det endnu kun er gode Tanker og Forsæt, saa vist som intet binder kommende Byraad til at respektere Bestemmelserne, og paa adskillige Punkter er der allerede Usikkerhed og Vaklen. Under disse Forhold kom Meddelelsen om, at Raa- det agtede at gennemskære Volden mellem Dale- og Køb- inagergade med en aaben Indkørsel. Ganske vist er en Passage nødvendig, hvis Byen skal kunne udnytte Forter- rænets Byggegrunde, men Meningen var oprindelig, at Adgangen skulde ske gennem en muret Port eller Tunnel,