Katalog Til Dansk Købestævne I Fredericia 1916

19 som lod Voldvej og Voldkrone uforandrede og i og for sig ikke vilde mispryde Jordværkerne. Kun økonomiske Hensyn, en Merudgift paa 30,000 Kr., har tvunget Byraadet bort herfra og bragt det til at foretrække en brutal Gen- nemskæring af Voldlegemet, et Saar, som vil ramme midt i Nørrevold paa en Strækning, som fri for hæmmende Vegetation giver det bedste Overblik over Jordmassernes planmæssige Udfoldelse, og som paa Baggrund af Slag- markens nøgne Slette, præges af en Alvor, Søfrontens smilende Idyler ikke kender. Hvor ødelæggende vilde et Brud i de faste Flader ikke være netop her, hvor en smuk Port i Lighed med Prinsens harmonisk vilde glide ind i Billedet. Og dobbelt truende bliver et Misgreb, fordi det saare let kan medføre, at ogsaa det øvrige, saa tiltalende Projekt forvittrer og falder i Stumper og Stykker, naar Vanskelighederne melder sig. Med god Grund har Pressen derfor slaaet Allarni. Uretfærdigt vilde det imidlertid være at vælte hele Ansvaret over paa Byen, hvis Tilværelse fra første Stund har formet sig som en bitter Kamp for Livet, og som nu haardt økonomisk anspændt ser Kræfterne svigte overfor en Opgave, som Staten ikke undsaa sig for — uden i no- gen Maade at sikre Monumentets Skæbne — at skyde fra sig. Om den traadte til nu og rakte en hjælpende Haand, vilde alt endnu kunne ordnes, idet Forudsætningen for et Statsbidrag naturligvis vilde være, at Voldene som fredet Mindesmærke lagdes ind under Statens eget Organ for for historiske Monumenters Bevaring, nemlig Nationalmu- seets 2. Afdeling; thi først naar det er sket, vil Fæstnin- gens Fremtid være betrygget, saa vist som det ej alene gælder landskabelig Skønhed, men først og fremmest om historiske Værdier, hvis Karaktertræk ikke maa forviskes. Lades Fredericia nu i Stikken, vil det ikke være første Gang, født som den er paa en Odde i Kraft af et Kongebud, uden Opland, uden Havn, uden de Betingelser, som paa naturlig Maade har bragt vore andre Købstæder til at blomstre op i en Jordbund, som lokkede dem frem og skabte dem Trivsel;, thi kunstigt er Stabelstaden i Aar- hundreder holdt i Live ved Privilegier, som pyntede svært paa Papiret, men kun kastede lidet af sig, og gyldne Løf- ter om store Havneanlæg, som aldrig indfriedes. Og dog har denne kæmpende, forhen halvt foragtede By Krav paa en Smule Tak for næsten ene i et Par Hundredaar at have holdt Tolerancens og Trosfrihedens Fane højt og været et Fristed for forskudte og ulykkelige, og sidst og ikke mindst for, hvad den har lidt med sine Volde. 1657 —59 ødelagdes den i Bund og Grund, og under vore sidste Krige saa Borgerskabet to Gange Staden skudt i Ruiner under Fjendens Granater. Netop derfor elsker Byen trods alt sine Volde; thi — for at bruge Orla Leh- manns Ord — »gennem Nød og Ødelæggelse blev 6. Juli for Fredericia en Genfødelses- og Oprejsningens Dag.« Disse Minder forpligter — ikke Byen alene, men Staten og hele det danske Folk, som ikke roligt vil kunne være Vidne til, at Voldene, dette stolte, prægtige Monu- ment, lidt efter lidt gaar Undergangen i Møde. Hugo Matthiessen.