Nogle Sætninger om Kræfterne

5 afledet af Forsøg, falder aabenbart sammen med den, som jeg har opstillet, anvendt paa luftformige Legemer. At der ogsaa ved Vædskers Sammentrykning udvikles Varme, har Colladon og Sturm viist (Pogg. Ann. 12ter Band p. 161), men hvorledes denne staaer i Forhold til Trykket, er først nærmere angivet af Conferentsraad Ørsted, som fandt, at den maa for Vandet være omtrent (C.) for hver Atmosphæres Tryk, hvor- med Vandet sammentrykkes. I faste Legemer udvikles ogsaa Varme, naar de under- kastes en hurtig og stærk Sammentrykning. Dette Forhold er undersøgt af Berthollet (Mem. de la Soc. d’Arcueil T. II. p. 441) ved Hjælp af en Prægemaskine, idet han sammenpressede dertil indrettede Metalskiver, kastede dem derpaa i Vand og af Vandets erholdte Temperatur bestemtes Mængden af den opvækkede Varme. Han fandt, at den frembragte Varme aftager efter- haanden, som Metallet bliver flere Gange sammenpresset, over- eensstemmende med Tæthedens 1 iltagen. Lagerhjelm bemærker, i Berzelius s Jahresbericht Th. VIII. S. 77, at ved Afrivning af Jernstænger udvikles Varme, om- endskjøndt Tætheden af Jernet derved formindskes. Alt dette stemmer meget yel med den Lov, at den udviklede Vaime staaer i Forhold til den tabte Kraftvirkning. En anden Maade, hvorpaa Varme udvikles i faste Legemer, er ved Friction. Rumford har, som bekjendt, derover foretaget en Række af Forsøg, som ere angivne i Scherer’s Journal Th. I. S. 9, men de Resultater, som af hans Afhandling kunne ud- drages, for at kunne benyttes til det her Tilsigtede, ere kun faa; blot maa det bemærkes, at Rumford deraf troede sig be- rettiget til at slutte, at Varmen ikke er et eiendommeligt Stof, men at den maa bestaae i en Bevægelse. Derimod giver den Afhandling, som Haldat har leveret (Journal de Physique l.LXV. p. 213), der er bygget paa en Række af Forsøg, som skulde tjene til at fuldstændiggjøre de af Rumford anstillede, i denne Henseende langt vigtigere Data, og jeg skal blot her anføre