Nogle Sætninger om Kræfterne
Forfatter: Ludvig August Colding
År: 1856
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 20
UDK: 530 Col Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000015
Med en litographeret Tegning.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
nogle af de angivne Resultater, da vi i det Følgende igjen ville
komme til at betragte disse. Han fandt 1) naar ved eet og
samme Metal Hastighed og Tryk forblive de samme, at der da
udvikledes ligemegen Varme i ligestore Tider. 2) at ved for-
skjellige Metaller udvikledes, under iøvrigt lige Omstændigheder,
ulige Mængder af Varme, der i ingen Henseende rettede sig
efter Metallets Tæthed. 3) at Varmen voxer med Trykket, men,
som det synes, i et stærkere Forhold end Trykket.
Ved Forsøg af Morosi over Varmeudviklingen ved Friction
(see Pogg. Ann. XII. p. 194) viste det sig ogsaa, at Varme-
udviklingen ved samme Metal var ligestor i lige Tider.
Da imidlertid de Resultater, som fremgaae af de angivne
Forsøg, ere altfor utilstrækkelige til deraf at bedømme, om den
opstillede Lov er rigtig eller ikke, og da der, saavidt mig er
bekjendt, ikke gives andre væsentlige Forsøg over Varmeudvik-
lingen ved Friction, som kunne tjene til at afgjøre dette; saa
har jeg, efter Opmuntring dertil af Conferentsraad Ørsted, selv
foretaget en Række af Forsøg med forskjellige faste Legemer,
underkastede forskjellige Tryk og Hastigheder. Dog disse Forsøg
kunne kun betragtes som foreløbige og derimod ikke antages at
fremstille Phænomenerne med den sidste Grad af Fuldendthed,
eftersom Apparate!, hvoraf jeg har betjent mig dertil, ikke er
nøiagtigt nok. Det er kun indrettet saaledes, som jeg med
egne Hænder og med smaa Omkostninger har kunnet udføre det.
Tænker man sig et lignende Apparat, som det Coulomb
brugte for at undersøge Frictionen, nemlig en Slæde, hvis
Meder belægges nedenunder med Skinner af det Metal, hvis
Frictionsvarme man vil undersøge, og at Banen, hvorpaa den
glider, belægges med et Par lignende; bevæges derpaa Slæden,
belastet med Kanonkugler, fra den ene Ende af Banen til den
anden; saa ville Skinnerne udvide sig ved Frictionsvarmen, og
naar Udvidelsen maales ved en fiin Følevægtstang, saavel paa
Slædemeden, som paa Banen, saa vil man deraf være istand til
at aflæse Varmemængden, som udvikles ved Frictionen, da