Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

278 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde Frederiksværk Distr. 5. Bevoksningen ikke sluttet. Granerne rage netop op over Lyngen. Vinden paavirker Fyrrene stærkt. Højden er for Gran 2 */a Fod, for Fyr 9 Fod. Jordbunden: Bund- vegetation af Lyng, 3 Tmr. Lyngskjold, 46 Tmr. Flyve- sand, derefter gammel, sandmuldet Overgrund. Rødder findes endnu i 30 Tmrs. Dybde, men de naa ikke ned til den gamle Overerund. Begge Arter vokse her i rent Flyve- sand, hvilket er Aarsagen til Granernes ringe Højde. Fyrren skades jo nok meget af Vinden, men sikkert ikke mere end paa Lok. 4. Naar Højden er saa lav, maa det sikkert skyldes, at Rødderne ikke naa ned til den gode Jord. Af Forholdene i denne Bevoksning kan man nok drage nogle Slutninger om de to Træarters Krav til Jordbundens Beskaffenhed ; men uheldigvis sløres Billedet kendeligt for Fyrrens Vedkommende, fordi Vindpaavirkningens Grad er forskellig paa de forskellige Steder. Granen er meget føl- som for Svingninger i Jordbundens Beskaffenhed; et højt liegende, næringsrist Lag savner den meget; ligger det dybere, vil det ogsaa kunne øve gavnlig Indflydelse, dog mærkes det ikke kendeligt, naar dets Afstand fra Over- fladen er over en Snes Tommer. Fyrrens Vækst paavirkes langt mindre end Granens af Jordbundens Beskaffenhed. Et næringsrigt Lag, der kan naaes af Rødderne, øver gavnlig Indflydelse paa Væksten, men mere naar det ligger i 20 Tmrs. end naar det ligger i 10 Tmrs. Dybde. I 20 Aars Alderen naa Rødderne næppe over 30 Tmr. ned. Jeg har i et tidligere Arbejde*) hævdet, at Granen og Fyrren paa den gode Bund i Tisvilde Hegn kunne følges ad i Højde til lien imod 30 Aars Alderen, medens paa ringere Bund Fyrren straks vokser fra Granen. Dette be- kræftes tydeligt af nærværende Undersøgelse. *) Tidsler. for Skovv. 1896, Bd. VIII, B. S. 48.