ForsideBøgerSkovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forfatter: Joh. Helms

År: 1902

Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.

Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 345

UDK: 634.921

Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
288 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Hvis jeg i 1899, da jeg maalte Prøveflader i Fyrreran- gelen, havde kendt Fyrrens Evne til at sende Rødderne i Dybden, vilde jeg have udsat Undersøgelsen af Jordbunden til et andet Aar; thi jeg maatte i mange Tilfælde standse ved Grundvand paa Steder, hvor jeg i et mere tørt Aar sikkert vilde have fundet Ler i Undergrunden. Noget kan der dog nok læres af Jordbundsundersøgelserne fra Fyrre- rangelen. Fælles for Prøvefladerne 1, 3 og 4 er en meget tør, dyb Sandbund, de ligge nemlig alle paa Toppen af mæg- tige Flyvesandsbakker. At en saadan Bund ikke er heldig for Fyrrens Vækst, viser sig tydeligt af Højderne, som for de tre Prøveflader er henholdsvis 51, 46 og 41 Fod. At Jordbunden kan være for mager for Skovfyrren, ser man for Resten tydeligt nok i de unge Bevoksninger paa dybt Flyvesand, saaledes i Afdelingerne 33, 43 og 53. Væksten er lier i og for sie kummerlig; og desuden lide Træerne paa disse Steder grumme meget af Insektangreb. I Asserbo Plantage, der er en flad Strækning med let Jord og ringe Dybde til fugtige, ofte tørveholdige Lag, vokser de unge Fyr- rerfortræffeligt, naar de blot have nogen Skærm modVinden; men paa de enkelte Flyvesandsrevler, der findes, er Væksten kun tarvelig og Beskadigelsen ved Insekter, især Tortrix buoliana og Lophyrus, meget betydelig. Aarsagen er tem- melig sikkert den større Afstand til Underlaget. Fælles for Prøvefladerne 2, 11, 12 og 13 er en Sand- bund, i hvilken Grundvandet kan naa op til 3—6 Fod fra Overfladen, rimeligvis som Følge af et dybt liggende Ler- lag. Højderne ere 55, 63, 58 og 55. Paa Prøveflade 5 findes Ler i 31 Tmrs. Dybde, paa Prøveflade 9 i 17 Tmrs. Dybde, og paa Prøveflade 10 findes gammel Overgrund i 16 Tmrs. Dybde. Højden er