Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forskellige Racer. 299 gammel Fyrreskov, der nu er stillet lyst og underplantet med Ædelgran. Bevoksningen er stærkt udsat for Vesten- vinden, der kommer strygende fra Roskildefjord over By- ens Tage. Træerne ere alligevel forbavsende velformede; de ere alle smaa, saavel lave som tynde, mindst ere de i den vest- lige Udkant langs Bakkens Fod, men de have alle Træform med rank Stamme og forholdsvis lille Krone, der rigtignok kan være dygtig skæv som Følge af, at Grenene ere korte i Vindsiden, men lange i Læsiden. Kronerne gøre i øvrigt ingenlunde et forblæst Indtryk, de ere mørkegrønne og tætnaalede. Paa de mere beskyttede Steder dels i en Dal og dels i Læ af de foran staaende Træer have Kronerne udviklet sig ligeligt til alle Sider, 02; Formen minder meget om de smalkronede Fyrrer i Tisvilde. Lige som hos disse ere ogsaa her Kronens Grene tynde, korte og ofte knæ- bøjede; Stammerne ere gennemgaaende smukt formede og lidet knastede. En Undtagelse danner dog Træer, som fra Ungdommen have staaet meget lyst. Her finde vi altsaa en hel Bevoksning af de smalkronede Træer, der ere saa sjældne i Tisvilde. (Fig. 25 og 26). Det antages almindeligt af Egnens Beboere, at denne Bakke har faaet sit Navn paa Grund af dens norske af Skovfyrbevoksningen fremkaldte Udseende. Dette er dog næppe rigtigt, thi allerede i 1818, da Fyrrene vare c. 20 Aar gamle, kaldte G. C. Ulrich Stedet for »norske Bakke«. I 1763 var norske Bakke lige som Frederiksværks øvrige Omgivelser »et udueligt Overdrev og en Del Flyvesands Bakker« og endnu i 1793, da den Bog*), hvoraf det an- førte Citat er taget, blev skrevet, havde Bakken endnu ikke Navn. Det forekommer mig derfor ikke usandsynligt, at *) Peder Falster: Nogle Fortællinger betreffende det Frederiks- værkske Etablissement. 1793-