Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forskellige Racer.
Steenstrup angiver*), at hos den fossile Fyr ere Koglerne kor-
tere, slankere og mere tilspidsede end hos den almindelige Fyr,
hvormed menes Fyrrene i de nordsjællandske (v. Langenske)
Naaletræbevoksninger; Koglestilken er trykket tæt ind mod
Koglens Basis; Skælsvulsten er oftest svag, og den længste Ud-
strækning af den
rhombiske Grund-
flade ligger hyp-
pigt i Retning af
Koglens Akse.
Denne er ret (ikke
buet), hvoraf frem-
gaar, at Naalenc
paa Fortidens Fyr
have været noget
længere i Forhold
til Koglen og
bedre skjult denne
for Sollyset. Naa-
lene synes dog i
Almindelighed at
have været kor-
tere og tykkere
end hos den al-
mindelige Fyr.
Barken har været
meget tyk, i Al-
mindelighed to
Tommel-. Den
vingede Frugt er
lidt mindre lang-
vinget og Nødden
længere og smal- Fig. 28. Smalkronet Skovfyr ved Arresødal.
lere end hos den
almindelige Fyr, forudsat at man sammenligner Frugter, som
have været ens stillede i Koglen. Mosefyrren, siger han, stem-
mer overens med den i Skandinavien vildtvoksende Fyr, men
ikke med den som dyrkes her i Landet, og som muligvis er af
tysk Oprindelse.
$
!
*) Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam
os I.illemose.