Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Veddets Egenskaber. 331 lighedens Skyld ere i de følgende Tavler de tre Størrelse- klasser af Træer skilte ad; i Tavle 20 og 21 ere Prøve- fladerne ordnede efter Diameteren i Middelstammegrund- fladen. Tavle 20 viser, at Forholdet mellem Bredden af Kerne og Splint svinger meget fra Træ til Træ. Diameterens pro- centiske Mængde af Kerne daler med Træernes Tykkelse saa vel inden for den enkelte Bevoksning som fra den ene til den anden Bevoksning. Hos Træer, som i Forhold til Alderen ere store, er Kernens Bredde større end Splintens; hos smaa Træer er det modsatte Tilfældet. Træer, der have været meget udsatte for Vinden (Prfl. 15), have forholdsvis lidt Kerne. Tavle 21 viser, at Kernens Antal af Aarringe svinger meget stærkt, det er dalende med Træernes Tykkelse saa ve] i den enkelte Bevoksning som fra den ene Bevoksning til den anden. Træer, der have været meget udsatte for Vinden (Prfl. 15), have kun faa Aarringe i Kernen. Splint- ens Antal af Aarringe svinger mellem 40 og 60, gennem- snitlig er det 5'0. I Tavle 22 ere Træerne i den enkelte Klasse ordnede ef- ter aftagende Radius. Da Middeltallet for Vægtfylden er stigende fra Klasse I til Klasse III, er altsaa inden for den enkelte Bevoksning Vægtfylden stigende med aftagende Tykkelse af Træerne. I den enkelte Klasse er Vægtfylden dalende med aftagende Radius, altsaa er Vægtylden størst i Bevoksninger med tykke Træer og dalende med Træer- nes Tykkelse fra den ene Bevoksning til den anden. I Tavle 23 er der paa samme Maade ordnet efter afta- gende Højde. Det viser sig da, at Vægtfylden inden for den enkelte Bevoksning er stigende med aftagende Højde