Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historie.
205
Tallene vise tydeligt den udstrakte Brug af Skovfyrren.
Først i 1890 er Granarealet bleven større end Arealet be-
vokset med Skovfyr, men denne Træart indtager dog
endnu over en Trediedel af det hele bevoksede Areal,
Bevokset Areal, Tdr. L.
1806 1820 1826 1857 1880 1890
Bag 16.0 16.0 16.0 30.2 79-1 130.6
Eg 13.0 13.0 13.0 9.2 8.2 10.2
Forsk. Løvtræ 181.0 212.5 244-4 297.6 307.4 247.0
Rødgran (Ædelgran).. — 136.0 198.9 401.9 589.8 913.0
Lærk — — — 5-5 4.0 4.9
Weymouthsfyr — — — 12.1 19.6 20.3
Bjergfyr (Østr. Fyr) .. — — — — 28.0 185.3
Forsk. Naaletræ — — — — 580.9 —
Skovfyr 258.9 379-° 414.7 567.7 676.6 837-1
Bevokset Areal 468.9 756-5 887.0 1223.8 2093.6 2348.4
Sammenstilles dernæst de for 1857 og 1890 bestemte
Aldersklasseforhold for Skovfyr og Rødgran, faar man:
Aldersklasseforholdet, Tdr. L.
Kultur fra Aar: Skovfyr Rødgran
1857 1890 1857 1890
før 1797 3-4 — 0.7 —
1798—1807 178.2 9.1 0.2 —
1808—1817 1554 I4I.4 76-3 —
1818—1827 39-2 31,8 21.9 33-7
1828 — 1837 170.5 141.6 199.8 214.4
1838—1847 7-9 29.6 61.9 75-7
1848—1857 13.i 23.5 40.7 24-3
1861 —1870 — 70.9 — 29.6
1871—1880 — 180.2 — 318.9
1881 —1890 — 206.3 — 213.6