Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr.
Af Kulturerne fra dette Tidsrum har der altsaa været
omtrent lige meget i de tre Klasser, og det synes, som om
Gran kulturerne ere lykkedes bedre end Fyrrekulturerne.
Den nte December 1811 søger Mejer Tilladelse til at
købe en Hest for med den at kunne køre Ler og Muldjord.
I Motiveringen hedder det:
»Da mange Besaaninger i Tisvilde Indhegning, som ere fore-
tagne paa Sandbakkerne og overalt, hvor den bare Sand foruden
Blanding med nogen Jordsmon antræffes, ere mislykkedes, saa
er maaske endnu det eneste Haab tilbage, at ved den Fremgangs-
maade, hvor Sandhullerne blive fyldte med Muldjord og herefter
samme ved Hugsten skaffes saa megen Læ og Ly som muligt,
Frøet faaes til at spire og fremdeles med Tiden kunde opelskes
til Skov paa disse store og nøgne Sletter, saa maa jeg i den
Anledning osv.«
Den 15de April 1812 svarer Overførsler Briiel saaledes:
»At fylde alle Kvadrater eller Plantehuller med Ler i den
hele Indhegning vilde falde alt for kostbart«. Han fore-
skriver derfor, at der kun paa Striber af 200 Alens Bredde
skal graves Kvadrater, som fyldes med Lerjord, medens den
Østen for liggende Strækning maa vente, til Planterne i
Bæltet ere saa høje, at de kunne give Læ og Skygge, og
derefter:
»Det som i dette Foraar nu straks maa gøres, er, at den for-
hen pløjede Strækning ved Brandtebjerg Bakken, som Hilker*)
en Gang har besaaet med Rug, ompløjes, harves, tromles, besaaes
med Gran og igen harves med Træharven eller med Rive. Frøet
udsaaes af fri Haand lige som Kløverfrø. Saaledes har jeg be-
handlet den hele Bromme Plantage paa 500 Tdr. L., og det
staar ypperligt. Ved Siden at Agrene paa denne Bakke, hvor
der er en meget god Bund, kan enten piøjes eller hakkes Kva-
drater og besaaes. Der maa ikke, som forhen er sket, udsaaes
paa god Lykke og Fromme.«
Af denne sidste Bemærkning synes det at fremgaa, at
Hilker var Skovrider før Mejer.