Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

210 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Af Kulturerne fra dette Tidsrum har der altsaa været omtrent lige meget i de tre Klasser, og det synes, som om Gran kulturerne ere lykkedes bedre end Fyrrekulturerne. Den nte December 1811 søger Mejer Tilladelse til at købe en Hest for med den at kunne køre Ler og Muldjord. I Motiveringen hedder det: »Da mange Besaaninger i Tisvilde Indhegning, som ere fore- tagne paa Sandbakkerne og overalt, hvor den bare Sand foruden Blanding med nogen Jordsmon antræffes, ere mislykkedes, saa er maaske endnu det eneste Haab tilbage, at ved den Fremgangs- maade, hvor Sandhullerne blive fyldte med Muldjord og herefter samme ved Hugsten skaffes saa megen Læ og Ly som muligt, Frøet faaes til at spire og fremdeles med Tiden kunde opelskes til Skov paa disse store og nøgne Sletter, saa maa jeg i den Anledning osv.« Den 15de April 1812 svarer Overførsler Briiel saaledes: »At fylde alle Kvadrater eller Plantehuller med Ler i den hele Indhegning vilde falde alt for kostbart«. Han fore- skriver derfor, at der kun paa Striber af 200 Alens Bredde skal graves Kvadrater, som fyldes med Lerjord, medens den Østen for liggende Strækning maa vente, til Planterne i Bæltet ere saa høje, at de kunne give Læ og Skygge, og derefter: »Det som i dette Foraar nu straks maa gøres, er, at den for- hen pløjede Strækning ved Brandtebjerg Bakken, som Hilker*) en Gang har besaaet med Rug, ompløjes, harves, tromles, besaaes med Gran og igen harves med Træharven eller med Rive. Frøet udsaaes af fri Haand lige som Kløverfrø. Saaledes har jeg be- handlet den hele Bromme Plantage paa 500 Tdr. L., og det staar ypperligt. Ved Siden at Agrene paa denne Bakke, hvor der er en meget god Bund, kan enten piøjes eller hakkes Kva- drater og besaaes. Der maa ikke, som forhen er sket, udsaaes paa god Lykke og Fromme.« Af denne sidste Bemærkning synes det at fremgaa, at Hilker var Skovrider før Mejer.