ForsideBøgerSkovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forfatter: Joh. Helms

År: 1902

Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.

Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 345

UDK: 634.921

Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
214 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. vel intet har imod, at de Kulturarbejder, som bestaa i Udbed- ringer af de forhen foretagne Kulturer, foretages, hvorimod det, som kan kaldes nye Kulturarbejder, bliver at udsætte til Kammerets nærmere Resolution.« Ved at underrette Deres Velædelheder om denne Ordre, vil jeg her anføre, hvad der paa det indsendte Overslag er anført som Udbedring : Tisvilde Distrikt. — Udbedring af de ældre Besaa- og Beplantninger 250 Rd., Planternes Transport 30 Rd.« Den anden er den foran omtalte Rentekammerskrivelse af 2den Oktober 1824, der gaar ud paa følgende: »i. at der uden Ophold fra ethvert Skovdistrikt indberettes, paa hvilken Maade de forskellige foreslagne Kulturer skulle ske, om der ikke ganske eller til Dels i Stedet for Plantning kunde anvendes en eller anden mindre bekostelig Kulturmetode. 2. at der ligeledes indberettes, hvilke af de foreslagne Kul- turer der eragtes at være mest nødvendige, og hvilke der mu- ligen kunde udsættes; hvorved det især bliver at bemærke, om det ikke var hensigtsmæssigt at anvende de Strækninger, som _ere bragte i Forslag til Beplantning med Ælle og andre ’bløde Træarter til Høslæt, da disse Træarter i de senere Aar dels ere bievne slet betalte og dels have manglet Afsætning.« Distriktets Arkivsager fra Midten af Aarhundredet har jeg ikke haft Lejlighed til at gøre mig nærmere bekendt med; men efter mit Kendskab til Skoven kan jeg nok sige, at der i Perioden 1827—37, i hvilken der mest arbejdedes i Tisvilde Overdrev, overvejende er brugt Saaning og gen- nemgaaende med godt Resultat. Senere, da Virksomheden sagtnedes 1837—70, brugtes snart Saaning og snart Plant- ning oftest paa smaa Arealer spredte over hele Skoven ; gennemgaaende have Saaningerne givet det bedste Resultat. Efter 1870 er Saaningen igen bleven den overvejende Kul- turmaade, idet den brugtes saavel af Jagtjunker Jensen (paa Bøllelyngen), der bestyrede Tisvilde Distrikt fra 1867 —1876, som af Forstraad Bang, selv om ogsaa Plantning