ForsideBøgerSkovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forfatter: Joh. Helms

År: 1902

Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.

Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 345

UDK: 634.921

Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
Historie. IO Som man ser har Distriktet allerede fra 1821 til Dels forsynet sig selv med Birkefrø og har endog kunnet afgive deraf til andre Distrikter; endnu tidligere har man brugt Birkeplanter, optagne i de foregaaende Aars Saaninger. I 1816 er man begyndt at samle Kogler af Fyrrene i Skovens ældste Saaninger og er senere vedblevet dermed, men Koglerne ere ikke klængede paa Distriktet, derimod afgivne til Tørrestuerne (Porthus, Valdemarslund), og senere er Frøet, formodentlig blandet med Frø af Kogler andet Steds fra, igen afgivet til Distrikterne. Frøet til Kulturerne er al.tsaa kommen fra Tørrestuerne eller fra Fredensborg Frømagasin, Planterne fra Hørskolm Planteskole, fra I og II Kronborg Distrikt eller fra Maarum, men hvorfra Frøet oprindelig stammer foruden fra Tisvilde selv, giver det lier foreliggende Materiale ikke Oplysninger om. Det vilde være interessant at faa undersøgt hele denne Frø-Indsamlings- og Udtagnings-Forretnings Historie, især for Skovfyrrens Vedkommende. Hvor stort et Kontingent er der vel leveret af Kogler fra de v. Langenske Plantager, er der samtidigt kommen Frø fra Udlandet i større Mængde, hvad er det for Fyrrer, der i Begyndelsen af Aarhundredet svigtede paa Jyllands Heder, var det Planter af tysk Af- stamning, som man almindeligt antager, eller var det Af- kom af Fyrrene i de v. Langenske Plantager og i Tisvilde? Alle disse Spørgsmaal kan en Undersøgelse som den fore- slaaede muligvis klare; men indtil den foreligger, maa man desværre indrømme, at man ikke ved noget sikkert om, hvorfra Frøet i de gamle Bevoksninger hidrører. Der tales i Papirerne fra Aarhundredets Begyndelse ikke om Planteskoler i Tisvilde; man maa altsaa tro, at der ikke har været nogen; men i et Dokument fra 1809, der til Overskrift har: »Beregning over det i Tisvilde Forstdistrikt