Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

220 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Af Distriktets hele Areal, der var 918 Tdr. 7 Skpr. L., foresloges de 177 Tdr. L. brugte til Naaletræ. Kulturmaaden forudsættes at skulle være Saaning enten i hakkede Striber af 2—3 Fods Bredde med 2 Fods Mellemrum, eller Fuld- saaning paa pløjet og harvet Bund, der forud har givet en Afgrøde af Havre. »Af Naaletræfrøet, som udfordres til de aarlige Kulturer, kan vel noget erholdes af de ældste Naaletræer ved Arresødal, dog maa det meste haves enten fra Amternes gamle Plantager eller og, om denne Kilde skulde svigte, fra Udlandet, hvilket sidste dog saa meget som muligt maa undgaas, da Penge derved gaa ud af Landet og, hvilket som oftest endnu er værre, man er- holder slet, forgemt eller forbrændt Frø.« I 1857 var Naaletræarealet vokset til 139 Tdr. L., hvoraf 43 Tdr. L. Skovfyr og 81 Tdr. L. Gran, Resten Lærk og Weymouthsfyr. Distriktets hele Areal var nu 1136.3 Tdr. L. I 1880 var hele Naaletræarealet 216 Tdr. L. hvoraf de 51 vare Skovfyr, og endelig i 1890 var af de 198 Tdr. L Naaletræ kun de 21 Tdr. L. bevoksede med Skovfyr, og heraf er endda i de siden forløbne Aar en Del falden for Øksen, uden at der er frembragt ny Fyrreskov til Erstat- ning. Distriktets Areal er nu 1085.8 Tdr. L. Asserbo Plantage, hvis hele Areal er mo Tdr. L., blev lagt til Distriktet i 1885. Fra 1885 til 1890 blev der frembragt 181 Tdr. L. Granskov og 401 Tdr. L. Fyrreskov, hvoraf de 90 ere Bjergfyr. I de siden da udførte Kulturer er Skovfyrren anvendt efter en noget mindre Maalestok. Skovfyrrangelen i Tisvilde. I den Hensigt at skaffe mig Materiale til Bestemmelse af Vægtfyldens Afhængighed af Træernes mere eller min- dre stærke Vækst og af de to Faktorer, som væsenligst be- stemme Væksten: Jordbunden og Vindens Paavirkning,