Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

230 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Kron- og Daavildtet aldeles er nedskudt og Raavildtet ned- bragt til en uskadelig Størrelse for Skov og Mark«. At Kron- og Daavildtet i tidligere Tid har anrettet store Øde- læggelser, kan endnu ses i de gamle Fyrrebevoksninger, i hvilke en meget stor Del af Stammerne vise Mærker efter Skrælning. Nogle Stammer have endnu Saar, der ikke ere dækkede ved Overvoksning, saa den blottede, mørktfarvede Vedoverflade er synlig, paa andre er Saaret lukket, saa det kun erkendes ved en lodret Stribe i Barken, og paa nogle ses Beskadigelsen først, naar Træet sønderdeles. Mærkeligt nok er der ikke Raad inde i Stammerne, selv ikke naar Vedoverfladen ligger blottet. Mange beskadigede Stammer er der altsaa endnu tilbage, og da de værst med- tagne maa være fjernede ved Udhugninger i Tidens Løb, kan det kun være en forholdsvis ringe Del af Stammerne i de unge Bevoksninger, der helt ere gaaede fri for Beska- digelse. Paa fem Stammestykker, tagne i fire Fods Højde, fra de gamle Fyrrebevoksninger har jeg ved Tælling af Aarringene fundet, at Tidspunktet for Beskadigelsen falder omkring 1830, nemlig i: 1824, 1828, 1833 og 1834. Raavildtet i Tisvilde gør ikke nu kendelig Skade paa Skovfyrren, men vel paa andre Træarter især Eg og Ædel- gran. Fyrren har dog sikkert tidligere været stærkere efter- stræbt, da der var forholdsvis mere Vildt og mindre Fyr. Nu røres Skovfyrren aldeles ikke om Sommeren, men om Vinteren, naar Sneen dækker Jorden, og Vildtet derfor er henvist til at ernære sig af den Del af Vegetationen, som rager op over Sneen, tages der vel en Del Skud af Fyrren ; men saa vidt jeg har kunnet skønne, foretrækkes de lavt siddende, noget overskyggede og derfor svagt udviklede Skud, medens Topskuddene saa godt som ikke røres. Tortrix buoliana maa i Begyndelsen af Aarhundredet