Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

2}2 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. turionalla tidligere set i temmelig stor Mængde paa de unge Fyrrebevoksninger, hvilket Onde man søgte at formindske ved Larvens Indsamling, men Pluraliteten af de unge Fyrrer over- vandt denne Beskadigelse efter nogle Aars Forløb«. At Tortrix buoliana dog stadig har været til Stede og gjort nogen Skade, kan man endnu se paa de ikke faa bajonet- krummede Træer i Bevoksningerne. I de senere Aar har Bekostningen til Afsankning i Tisvilde Hegn og Asserbo Plantage udgjort Kr: Aar. Tisvilde. Asserbo. Aar. Tis vi Ide. Asserbo. 1884 199-35 — 1892 — — 1885 — — 1893 5.9O — 1886 — — 1894 — — 1887 — — 1895 85.43 14.84 1888 — — 1896 88.43 62.76 1889 — — 1897 25.08 123.32 1890 334.18 31.IO 1898 — — 1891 43.90 95-91 1899 — — Af Tallene ses det tydeligt, at et stærkt Angreb det ene Aar kan følges af slet intet o: ingen Indsamling det næste. Dette kan ikke være Følge af Indsamlingen, som aldrig kan blive grundig, men maa skyldes anden Indvirkning, vel som oftest Snyltehvepsenes Virksomhed. I 1897 samledes der som man ser efter ret stor Maalestok i Asserbo Plan- tage, og der skete i Virkeligheden megen Skade, da An- grebet strakte sig over hele Plantagen; i 1898 derimod var det saa godt som umuligt at finde et friskt Angreb. For- modentlig har dette Aars ringe Varme og store Nedbør skadet Insekterne. Hylobius abietis. I Driftsplanen for Tisvilde Distrikt fra 1857 staar der i en Efterskrift til Kulturtabellen: »Ved de temmelig store Foryngelser af Naaletræ maa der haves