Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

234 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. turlige Betingelser for Billens Formering gaa op og ned« (Borries), men tillige skyldes det utvivlsomt andre Aar- sager især Fangstmaaden, Størrelsen af de totalt afdrevne Arealer og Fremgangsmaaden ved disses Tilkultivering. I 1886—88 har man ikke fundet sig foranlediget til at ind- samle Biller, der vistnok heller ikke vare til Stede i stort Antal; men Følgen var, at der viste sig Angreb i alle de unge Kulturer, saa det blev nødvendigt i de følgende Aar at lægge Bark over et meget stort Areal; paa selve Skov- ningspladserne arbejdedes der den Gang ikke. Udgiften var betydelig i nogle Aar, men efter at det ifølge Hr. Borries’ Raad var indført at bruge Fangstænger, aftog Udgiften kendeligt. Fremgangsmaaden var nu den, at der udlagdes saavel Bark som Fangstænger paa de i foregaaende Vinter afskovede Arealer samt i de unge Kulturer, for saa vidt det viste sig nødvendigt. Da Angrebet snart ophørte i de nogle Aar gamle Kulturer, nøjedes man med at arbejde i Kulturerne fra de sidste to Aar, og Udgiften gik nu efter- haanden ned til c. 50 Kr. Af Hensyn til Snudebillernes Angreb havde det tidligere været Regelen at lade de af- skovede Naaletræarealer henligge blottede i et Par Aar; men da dette medfører, at Jorden beklædes med en tæt Vegetation af Sandstar, der paa Grund af sine talrige Rod- udløbere i høj Grad vanskeliggør Planternes Trivsel, og da man nu havde faaet et tilstrækkelig virksomt Middel til Bekæmpelse af Snudebillerne, blev det indført at tilkultivere de afskovede Arealer allerede Aaret efter, at Afskovningen havde fundet Sted. For at sikre de unge Kulturer maatte der nu arbejdes meget energisk mod Snudebillerne, og dette har igen medført en Stigning af Udgiften. Nogle Rødgranbevoksninger ere i de senere Aar bievne lysstillede og underplantede med Ædelgran, og en Fyrre-