Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

236 Helms: Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk Distr. Borries og af Dr. Boas*), anser jeg for at være uoverkom- melig og, da der altid bliver nogle Roddele i Jorden, som Billerne kunne bruge til Ynglemateriale, alligevel ikke fuldt betryggende. Hylesinus piniperda. I 1857 var der altsaa, i.Henhold til den foran citerede Udtalelse i Planen fra 1857, en Del Angreb af Hylesinus i Fyrrerangelen. Senere har denne Bille stadig været til Stede og har utvivlsomt ogsaa gjort nogen Fortræd, men dog ikke af større Betydning. I Bevoksninger, der ikke i flere Aar have været udhug- gede, vil man altid kunne finde udgaaede og sygnende Fyr- rer, og i disse leder man ikke forgæves efter Ynglegnavene af Hylesinus piniperda. Oftest er det vel nok Svampean- greb, der er den første Aarsag til Træernes sygelige Til- stand, medens Hylesinus kun hjælper til at fremskynde Træets Ødelæggelse; men jeg har rigtignok ogsaa fundet de velkendte Harpikstragter paa Stammerne af tilsyneladende helt friske Skovfyrrer, uden at jeg dog tør paastaa, at de virkelig vare helt friske; men der behøves altsaa kun en meget ringe »Tanke«. Værre Skade har Billen dog udret- tet ved sine Ernæringsgnav i Skovfyrrens Skud. Baade gamle og unge Skovfyr angribes, stundom med stor Vold- somhed, men ofte hører Angrebet igen pludselig op. Af de 15 Prøveflader i Rangelen viste kun een Angreb af Hy- lesinus. En stor c. 30 aarig Fyrrebevoksning i Tisvilde Hegns Sydside, som for nogle Aar siden udhuggedes anden Gang, blev efter Udhugningen stærkt angrebet af Hylesinus, saa- ledes at Angrebet var stærkest langs Udkanter og Spor, hvor Udhugsbunkerne havde ligget; det var altsaa tydeligt, at disse havde tjent som Ynglemateriale. Ved Efteraarstid var Bunden oversaaet med udhulede Skud. Næste Aar blev *) Dansk Forstzoologi Side 164.