Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forhold til Vildt, Insekter og Svampe. 243 sendte begge Parter Begæring til Landbrugsministeriet om at lade Dr. Rostrup undersøge Sundhedstilstanden af Di- striktets Fyrrebevoksninger. Dr. Rostrups Erklæring kender jeg ikke, men Resultatet blev, at kun nogle faa Arealer bleve satte til Kultur med Skovfyr. Om Distriktet vil være tjent med denne Afgørelse, vil Tiden vise; jeg tror det ikke, men jeg forstaar godt Jagtjunker Gyldenfeldts og Dr. Rostrups Betænkeligheder. Medens nemlig Fyrrens Sundhedstilstand var særdeles god i 1898 saavel i Tisvilde Hegn som i Asserbo Plantage, saaledes at det næsten var umuligt at finde en Fyr, der led under Angreb af Lophoder- mium, saa forværredes Forholdene ganske betydeligt senere, dels som Følge af den stadige Blæst i Eftersommeren 1898 og dels som Følge af den ualmindelig ringe Nedbør i For- sommeren 1899. I 1900 kunde man mange Steder baade i Tisvilde og Asserbo, særlig paa vindudsatte Steder, finde enkelte Træer og hele Kulturer med tydelige Angreb af Lophodermium. Dette er dog sikkert noget forbigaaende, fremkaldt ved Sammentræf af uheldige Omstændigheder. Saa meget er i hvert Fald sikkert: i den Tid, Tisvilde Hegn har bestaaet, er ikke en eneste Skovfyrbe- voksning bleven ødelagt af Lophodermium pina- stris Angreb, selv ikke den i 1878 stærkt medtagne. Svampen findes til enhver Tid i saa godt som hver eneste Bevoksning, men den optræder under sædvanlige Forhold mest som Raadsvamp; dog vil man altid kunne paavise Steder, hvor den er optraadt som Snylter, men den er langtfra lige slem hvert Aar. I 1898 gjorde den ualmindelig lidt Skade, i 1899 og særlig 1900 gjorde den ualmindelig megen Skade. I den Tid jeg har kendt Distriktet, fra 1890—1900, .er der ikke sket kendelig Skade af Loph. i Planteskolerne, 16*