Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kulturmaadens Indvirkning paa Formen.
245
stumper og Ar efter afhuggede, tykke Grene næsten lige
til Jorden. Højden er gennemgaaende ringe, men det skyl-
des vist mest Jordens tarvelige Beskaffenhed; begge Be-
voksningerne staa nemlig paa høje magre Flyvesandsbakker.
Det er formo-
dentlig den tørre
og magre Bund,
der har bevirket,
at Kulturen er
bleven saa man-
gelfuld; men den
kan næppe di-
rekte være Skyld
i Træernes slette
Form, der sik-
kert alene er en
Følge af den alt
for frie Stilling i
Ungdommen.
En ganske tilsva-
rende Bund fin-
des paa andre Ste-
der i Tisvilde
Hegn som Vok-
sested for Fyr- Fig. 2. Bevoksning af Skovfyr i Afd. 9.
reskov, og her
er Formen upaaklagelig. (Se Fig. 1—3).
De fleste Lystræer formaa jo, selv i fri Stilling, at udvikle
en temmelig lang, grenefri Stamme, idet de nedre Grene
overskygges og dræbes af de højere siddende, og det gæl-
der maaske ogsaa Skovfyrren andre Steder, men ingenlunde
i Tisvilde Hegn. En Skovfyr i fri Stilling bliver ufravigelig
Tidsskrift for Skovvæsen XIV, B.