Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forhold til Vinden. 261 elastiske Grene i de fleste Tilfælde vende tilbage til deres oprindelige Stilling, forholder Hovedaksen sig anderledes. Træstammen bliver hældende; men paa Grund af en særlig Udvikling af Aarringene har Topskuddet under den senere Vækst Tilbøjelighed til at vende tilbage til den lodrette Stilling, og Følgen af Vindens Tryk bliver derfor en jævn Bugt paa Stammen. Lærk med krumme; sabeldannede Stammer træffes jo meget almindeligt og have utvivlsomt antaget Sabelformen som Følge af Vindens mekaniske Tryk. Det hænder ogsaa, at Træet bliver hældende, fordi Rødderne og Jorden have givet noget efter for Trykket. Ogsaa i dette Tilfælde vil Stammen søge igen at rette sig op til lodret Stilling og faar derfor en Bugt. Naar Træernes Grene sættes i Bevægelse af en Storm, ville de paa Grund af deres ulige Dimensioner ikke følges ad i Bevægelsen, nogle svinge stærkt, andre lidt, og de maa derfor jævnligt støde sammen. Gentages Sammen- stødene nogle Gange, vil det efterlade sig tydelige Følger; Bladene flænges og sønderrives, og ved fortsat Paavirkning kunne de slides rent af, samtidigt med at Grenenes Akse- dele bearbejde hverandre saa eftertrykkeligt, at først Knop- perne og senere Barken gnides af. Vindslid virker skade- ligere paa Løvtræer end paa Naaletræer og er værre for Skovfyr end for Gran, hvis jævne Kegleform tillader Gre- nene at svinge en Del, uden at de derfor behøve at røre hverandre. I en blandet Bevoksning sker der mere Skade ved Vindslid end i en ren, fordi de forskellige Arter, paa Grund af Forskellen i Bygning, svinge paa uens Maade og derfor stadigt støde sammen. For stærk Fordampning fra Blade og Skud virker aldeles som Udtørring; Bladene ophøre at fungere, tørres, krølles og affarves for efter kort Tids Forløb at falde af. Fort- Tidsskrift for Skovvæsen XIV, B.