ForsideBøgerSkovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forfatter: Joh. Helms

År: 1902

Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.

Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 345

UDK: 634.921

Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
268 Helms: Skovfyrren paa Tidsvilde-Frederiksværk Distr. 55), som er godt paa Vej til ogsaa at uddanne sig til »vejr- slagen Skov«. Man ser her tydeligt, hvorledes det enkelte Individ efterhaanden omdannes under Vindens Paavirkning. Saa længe den unge Plante endnu holder sig i Læ af Lyn- gen, har den sin normale Form, men saa snart den vover sig længere op, faar den sit første Knæk, idet Toppen og de mod Stranden vendende øverste Sidegrene miste Naalene og dø. Paa Læsiden have Skuddene derimod til Dels und- gaaet Skaden, og de vokse nu videre, forlænge sig altsaa indad mod Land og sende Sideskud opefter; næste Aar gaar det paa samme Maade, alle de levende Skud, der ere fuldt udsatte for Vinden, gaa til Grunde, men en Del af dem, der have en Smule Dækning, opretholde Livet. Paa Grund af den stadigt fortsatte Ensidighed i Væksten og paa Grund af det stadige mekaniske Tryk paa Stammen bliver Planten efterhaanden meget skæv; den forlænger sig vel, men bliver ikke kendeligt højere. Det kan hænde, at der gaar nogle Aar, i hvilke Beskadigelsen kun er ringe, og det ser ud, som om det nu skal lykkes Planterne at an- tage en Form, der ligner den for Arten normale; men det ender altid med et Tilbagefald. De nærmeste Aar før 1898 havde været gunstige for Fyrrene; mange Planter havde faaet uddannet en Hovedakse, som stræbte nogenlunde lige til Vejrs og sendte Grene ud til alle Sider, om end talrigere og kraftigere i Læsiden end i Vindsiden; og en stor Del af de tørre Skud, der vidnede om tidligere Tiders Ødelæggelser, vare efterhaanden faldne af, saa Kulturen nu havde faaet et ret friskt og lovende Udseende; men saa kom Katastrofen. I det nævnte Aar, som paa denne Egn ikke alene var ualmindelig rigt paa Nedbør, men og- saa paa Storm i Sommertiden, ødelagdes alle de vindudsatte Skuds Naale af for stærk Fordampning og af Vindslid, og