Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt
Forfatter: Joh. Helms
År: 1902
Serie: Særtryk Af Tidsskrift For Skovvæsen XIV, B.
Forlag: P. Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 345
UDK: 634.921
Med 2 tavler Og 21 Billeder i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268 Helms: Skovfyrren paa Tidsvilde-Frederiksværk Distr.
55), som er godt paa Vej til ogsaa at uddanne sig til »vejr-
slagen Skov«. Man ser her tydeligt, hvorledes det enkelte
Individ efterhaanden omdannes under Vindens Paavirkning.
Saa længe den unge Plante endnu holder sig i Læ af Lyn-
gen, har den sin normale Form, men saa snart den vover
sig længere op, faar den sit første Knæk, idet Toppen og
de mod Stranden vendende øverste Sidegrene miste Naalene
og dø. Paa Læsiden have Skuddene derimod til Dels und-
gaaet Skaden, og de vokse nu videre, forlænge sig altsaa
indad mod Land og sende Sideskud opefter; næste Aar
gaar det paa samme Maade, alle de levende Skud, der ere
fuldt udsatte for Vinden, gaa til Grunde, men en Del af
dem, der have en Smule Dækning, opretholde Livet. Paa
Grund af den stadigt fortsatte Ensidighed i Væksten og
paa Grund af det stadige mekaniske Tryk paa Stammen
bliver Planten efterhaanden meget skæv; den forlænger
sig vel, men bliver ikke kendeligt højere. Det kan hænde,
at der gaar nogle Aar, i hvilke Beskadigelsen kun er ringe,
og det ser ud, som om det nu skal lykkes Planterne at an-
tage en Form, der ligner den for Arten normale; men det
ender altid med et Tilbagefald. De nærmeste Aar før 1898
havde været gunstige for Fyrrene; mange Planter havde
faaet uddannet en Hovedakse, som stræbte nogenlunde
lige til Vejrs og sendte Grene ud til alle Sider, om end
talrigere og kraftigere i Læsiden end i Vindsiden; og en
stor Del af de tørre Skud, der vidnede om tidligere Tiders
Ødelæggelser, vare efterhaanden faldne af, saa Kulturen
nu havde faaet et ret friskt og lovende Udseende; men
saa kom Katastrofen. I det nævnte Aar, som paa denne
Egn ikke alene var ualmindelig rigt paa Nedbør, men og-
saa paa Storm i Sommertiden, ødelagdes alle de vindudsatte
Skuds Naale af for stærk Fordampning og af Vindslid, og