Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forhold til Vinden. 269 alt det, som Planterne med Møje havde faaet bygget op i de sidste Aar, var nu tilintetgjort. Det før saa friske Ud- seende var forsvundet og afløst af et trist, graat Skær, frembragt af de talrige døde Grene. Saa lænsje der endnu ikke er indtraadt Slutning-, ser den ene Plante lige saa medtaget ud som den anden, og der er ikke synderlig Forskel paa Kulturens Vest- og Østside; men Forholdet forandrer sig kendeligt, naar Planterne om- sider slutte sig sammen og danne Bevoksning; der bliver da for hver Række indefter flere og flere Skud, som komme saa meget i Læ, at de formaa at bevare Livet, og hvert Fremskridt for den enkelte Plante følges af tilsvarende for alle dem, der staa i Ly af den. Saaledes opstaar efterhaan- den det foroven skraat afskaarne Skovbryn. Skovfyrren ligner i sit Forhold til Vinden ikke noget af vore andre Skovtræer; paa Steder hvor den bliver til en forblæst Purre, vokser Bjergfyrren og den østerrigske Fyr tilsyneladende helt upaavirkede af Vinden. Lidt Vindslid kan forekomme især paa Bjergfyr, og i 1898 kunde man træffe vindudsatte Skud, hvis ydre Del var fortørret; men saa længe det kun er Vinden i og for sig, de have at kæmpe imod, staa Bjergfyrrene sig godt; er det derimod Vind, som kommer fra Havet og fører Saltvandsstøv med sig, saa skal det nok kendes; Planterne blive røde i Vind- siden og kunne endog helt dræbes. Weymouthsfyrren er endnu mere følsom for Vinden end Skovfyrren; i 1898 kunde man temmelig langt inde i Tisvilde Hegn se Wey- mouthsfyrrer, paa hvilke sidste Aars Skud i Vindsiden en- ten vare helt dræbte eller dog vare bievne udtørrede i Spidserne, medens indblandede Skovfyr stode tilsynela- dende helt upaavirkede. Medens Skovfyrren under barske Vindforhold lige som