Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

94 11. Saae seed. Nmtets Beboere sorge med Omhu for at skaffe sig reent og godt Scedekorn; ja denne Gjenstand er maaskee blandt de Dele af Agerbruget, hvorpaa man i en Række af Aar har henvendt fortrinlig Opmærksomhed. Ved Kornets Indagning hensættes sædvanligen det bedste og reneste for sig selv, og deraf tages Sæden. Naar man, formedelst en mislykket Afgrøde eller of andre Aarsager, ikke kan eller vil benytte det Hjcmmeavlede til lldsæd, sorger man for at faae denne andensteds fra; men desværre savner Bonden ofte Evne til at kjobe godt Sædekorn. Snevrc Kasteloer og Mangel pan gode Ncnseredsiaber lægge vel og ofte Hindringer i Seien for at Bonden kan faae rcen Sæd. Det var vist godt, om han kunde ovcrkomnle at bygge Sknre eller Halvtage til Kasteloen; thi det bedre og det flottere Korn kan ikke tilberligen blive adstilt, formedelst for korte Kast. I de lerede Egne erholdes som oftest Scedcrngen, ved Kjsb eller Ombytning, fra de sandige Egne. Saaledes give Bønderne i Rongsse Herred 2 Tdr. Sædehavre for 1 Tde. Saacrug fra Nsrre Herred. Den Rug, som avles paa Sen- der Herreds siarpe sandige Jorder, er især fortrinlig god, og blev derfor tilforn meget sogt til Saaesæd. Handelen med Soedcrug var en af de vigtigste Erhvervskilder for dette Her- reds Beboere, som endog havde et Slags Monopol derpaa. Men ved en omhyggeligere Dyrkningsmaade, især ved Indfs- rclse af Brak og Provstie'rug, crc nu andre Egne, som for hentede deres Sædcrug fra Sender Herred, selv i Stand til at forsyne sig hermed, saa at denne Handel nu er meget ind- sirænket, hvorved Herredets Beboere have tabt betydeligt.