Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

100 iimgcr, som langvarig Tørke yttrcr paa de sandede Jorder og disses Afgrøder.*) Med Rapsavlen har man ved et Par Herregaarde be- gyndt i det Smaa. Men knn ved Vosncesgnard dyrkes Raps i det Store; her anvendes en halv Indtægt dertil. Paa faa Steder er vel og Iorden saa skikket for denne Seed, som netop her. Til egen Brug dyrkes Herren overalt, hvor tjenlig Iord dertil haves, men i de ringere Egne vil denne Plante sjeldent trives og bliver undertiden neppe fingerlang; dens Dyrk, ning er derfor meget indskrænket i Sonder-, Senderhald- og Nsrre-Hcrrcder, ihvorvel det synes at Bonden i disse Egne ikke mangler Sands for Hsravlen, hvortil han gjerne afbe- nyttcr side Agerender eller Pletter i Haven; der saaes hsist et Par Skpr., men neppe af hver tredie Bonde og i det Hele med lidet Held. — Paa de bedre Strsg norden for Randers er Hsravlen ikke nbetydclig; her saner en Bonde gjerne 2 til 4 Skpr. Hørfroe, og sælger af Hørlærred circa 50 Alen og af Blaar.lærred 25 Alen; faa mindre, men mange mere. Hyr- ren saner man scedvanligen her efter 2 Plotninger i den Vang, som er indtagen og gjedet til Byg, skjsndt man vil have erfaret, at den Hør, hvortil der er gjydsiet, ikke bliver saa stærk i Taven, som den ugjodcde. ) Galten Herred dyrkes Hor ikke blot til egen Brng, men ogsaa til Salg, saavel af Froe som Tave, den sidste undertiden spundet i Garn eller forarbejdet til Lærred. Vissing Sogn er især bekjendt for sin Hsravl. Enhver Gaardmand saner her fra 4 Skpr. til en Tonde He-rfroe aarligt; Herren behandles paa almindelig Diis, dog har man til Frøets Rensning begyndt at brnge Pcrgamcntssold. I et godt Aar kan en Bonde her avle en Snees Lispund Hor, hvoraf da det halve sælges. Det *) Spergelen, fem for var meget almindelig paa Alhedens Co- lonier, i Karup Sogn, o. fl, St., gaaer her mere og mere af Brug, da der paastaaes, at den udmagrer Jorden. Des- uden giver den kun lidet Udbytte, især i tørre Somre, og er vanskelig at bjerge, hvorfor Sandmarksdyrkeren vist gjorde vel i at foretrække andre Foderurler, som ere mindre mislige.