Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
99 Nytte. Meest forsømt er Kartoffeldyrkningen i de 4 Herreder norden for Randers. I denne Egn dyrkes alene Kartofler i nogen Mcengde ved Dronningborg- og Maren-Msller, samt af Præsterne i Udbycnedcr og i Støvring, og af et Par Bøn- der, den ene i Gjerlev, den anden i Kastbjerg. x Hvor man fodrer Koerne med Kartofler alene, har man vel bemærket at Smørret bliver hvidt og magert, men at det dog ret godt kan staae ved Siden af andet Vintersm§r. — De Mcend, som dyrke Kartofler i det Store, fede aarligen nogle Hoveder med disse. Dyrkningen af Rotabage er indfort ved enkelte Avls- brug, især i Galten Herred. Naar Roden ved Udplantnin- gen dyppes i en Blanding af Mergel, Koegjedning og Vand, er Kaalraben altid vorct frodigen uden at man har havt no- dig at vande den. Ved Fodring med denne Iordfrugt har man gjort den uforklarlige Iagttagelse at Melk og Smsr faae i et Aar Afsmag derefter, i et andet ikke, sijøndt Kaalraben er given i lige Mcengde. Fodres meget stærkt dermed, giver den altid Afsmag, men brugt vcrelviis med Kartofler, er Mel- ken fri derfor. Kaalrabi æde Kreaturerne forresten med Graa- dighcd, selv om den er bedærvet. J Sandegnene, hvor enkelte Mænd udenfor Bondestan- den forst have gjort en Begyndelse med at dyrke Spergel, lader det til som om denne Foderurt finder Yndest ogsaa blandt Bønderne, nf hvilke Nogle efterfølge det givne Excmpel ved at saae lidet Spergclfrse. — Norre Herred samt Egnen omkring Mariager cre de Steder, hvor Spergel dyrkes hyp- pigst, og man synes her at komme til Overbeviisning om, at den kan anvendes som en vigtig Mellemsæd, og at den i de magrere Egne er et fortrinligt Surrogat for almindeligt Foder. Ogsaa paa Skaffscgaard og paa Præstcgaardsmarken i Thors- ager har man forsøgt Spergelen. Paa forste Sted var om- trent 3 Tdr. Land besaget dermed i Anret 1824. Det er paa- faldende, at dens Dyrkning ikke er mere udbredt, da den ofte i Mængde findes vildtvoxende imellem Daarscedcn. Forresten vidner Erfaringen tilfulde om, at Spergelen, ligesaalidet som andre Planter, er i Stand til at inot^MC de skadelige Birke (7')