Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

98 Det samme gjclder om Vikkeavlen, som i det hele er hoist indflrænkct. Med saare faa Undtagelser dyrkes ikkun Vikker hist og her i dst Smaa til Blandingsfoder. 2(t Bælgsced aldeles ikke bruges i de lerede Streg norden for Randers Fjord, vi- ser, hvilken Magt gamle Vaner kunne have. Der gives nok ikke mange Egne i Landet, hvor kartoffel- avlen har fundet saa villig Indgang, som paa visse Steder iRan- ders Amt. — Tallet paa de Landmænd i og udenfor Bondcstan- den, som dyrke Kartofler i Marken og i det Store, er ikke lidet og forsges med hvert Aar; thi meer og mcer overbeviser man sig om Fordeelagtighedcn af denne Vært baade som en gavnlig Fo- derplante og som en forberedende Frugt. Det er især oiensyn- ligt, hvormeget de Erempler have virket, som ere givne paa Vosuæsgaard, Skafføegaard, Amaliegaard, Rugaard, Meil- gaard, paa Prcestegaardsmarken i Mariemalene, og flere Stc- der. I 1824 blev ved Rugaard lagt 100 Tdr. Kartofler. — Velbehandlede smaae Kartoffclagre kan man nu see i flere Landsbyer i Galten-, Osterlisberg- og Sonder-Herred, Sonder- hald- og Nørre-Herreder. At Kartoffelavlen udbreder sig saa meget i det sidstncevnte ringe Herred, er iscer hsist glædeligt; den bidrog meget til at afhjelpe den Forlegenhed, som den maadelige Kornhost i Aarene 1821 og 1822 her frembragte; Kartofler udgjorde da mange Fattiges fornemste F-de; ja man bagte endog Brod af Kartofler og Rug, hvilket fandtes meget velsmagende, men noget udreiere end Brsdet af Rug alene. I Galten Herred gives nu flere Bsnder, hvis aarli'ge Kartoffelafgrode pleier at udgjore 500 til 800 Tsndcr. 2 ingen Landsbye i Amtet er Kartoffelavlen saa vidt dreven som i Volt run. Ogsaa Vivild Bye udmærker sig i denue Henseende. Men uagtet Amtets Bonder saaledes, hvad Kartoffeldyrk- ningen angaaer, ikke mangle gode Exempler, givne dem af deres Ievnlige, saa er det dog langtfra, at Mængden herved er vakt til Efterfølgelse; thi om end en og anden begynder at dyrke Kartofler i Marken, noies han dog som oftest med ikkun at lægge et Par Skjepper hist og her i en Agerende og sjcl- dent pleies de endda saaledes, at de komme ham til synderlig