Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112 '
nvigtig Handelsartikel for denne og andre Egne omkring Ran-
ders, hvor Handelshuset Rce, især i Aarene 1821 og 1824,
har opkjsbt temmelig betydelige Qvantiteter af denne Korn-
sort til Forsendelse. Saavidt vides udsiibcde dette Handels-
huns i det sidstnævnte Aar over 12000 Tdr. Havre til England.
Hveden, hvis Dyrkning, som ovenmcldt, næsten indskræn-
ker sig til enkelte Herregaarde og nogle Byer i Støvring og
Galten Herreder, kan regnes til en Vægt af noget over 13
Lpd.; Erter (efter Opgivende fra Hsterlisberg Herred) ligele-
des til 13 Lpd.; Boghvede (i Sonder Herred) 9 Lpd. til
9 Lpd. 4 Pd.
Forsaavidt Dyrkningsmaadcn har Indflydelse paa Sce-
devarernes Besiaffenhed, da har man gjort den Bemærk-
ning, at der i den Seed, som avles i Rongsoe Herred
paa de saakaldte Alsædjorder, hvilke bestandigen ere under
Drift, findes langt flere svange Kjerner end i den, der frcm-
bringcs paa udhvilede Jorder, eller ved hensigtsmæssig Sæd-
fylgc, hvilken sidste Seed er vægtigere og fastere i Kjernen.
Bonden forbeholder sig gjerne den reneste og bedste Sæd
til egen Brug, hvorimod den ringere bringes til Torvs, eller
ydes i Tiende, Landgilde eller andre Contributioner. At den
Seed, Bonden scelger, er af ringeste O.valitct, er en Folge af,
at han sjcldent erholdcr større Betaling for det rensede og
tørrede Korn, end for det maadelige. Sjeldcnt eller aldrig
kjsbes Sædevarer efter Vargt, hvilken den dygtige Kjobmand
endog troer overflødig, da han mener at kunne uden den be-
dommc Kornets O.valitct. Nogen betydelig Forandring til
det Bedre vil neppe siee i denne Henseende, saalænge Bonden
fra Kjobmandens Side savner Opmuntring til at hæve fin
Soed til bedre Handelsvare. Men Kjobmanden paastaacr at
han ikke kan staae ved at give synderligt mere for velbehand-
lct Korn, end for det ringere, saalænge hiint ikkun tilbydes af
enkelte dygtigere Landmænd, da de Sardcvarer, som falbydes,
dog alligevel (maaskee paa et ringe O.vantnm nær) sial ren-
ses og tørres for at blive forsvarlig Handelsvare, saa at det
næsten er Kjsbmanden ligegyldigt i hvad Tilstand han modta-
ger dem. Naar Bonden nn og da bringer nogle fgq T-ndec