Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
112 ' nvigtig Handelsartikel for denne og andre Egne omkring Ran- ders, hvor Handelshuset Rce, især i Aarene 1821 og 1824, har opkjsbt temmelig betydelige Qvantiteter af denne Korn- sort til Forsendelse. Saavidt vides udsiibcde dette Handels- huns i det sidstnævnte Aar over 12000 Tdr. Havre til England. Hveden, hvis Dyrkning, som ovenmcldt, næsten indskræn- ker sig til enkelte Herregaarde og nogle Byer i Støvring og Galten Herreder, kan regnes til en Vægt af noget over 13 Lpd.; Erter (efter Opgivende fra Hsterlisberg Herred) ligele- des til 13 Lpd.; Boghvede (i Sonder Herred) 9 Lpd. til 9 Lpd. 4 Pd. Forsaavidt Dyrkningsmaadcn har Indflydelse paa Sce- devarernes Besiaffenhed, da har man gjort den Bemærk- ning, at der i den Seed, som avles i Rongsoe Herred paa de saakaldte Alsædjorder, hvilke bestandigen ere under Drift, findes langt flere svange Kjerner end i den, der frcm- bringcs paa udhvilede Jorder, eller ved hensigtsmæssig Sæd- fylgc, hvilken sidste Seed er vægtigere og fastere i Kjernen. Bonden forbeholder sig gjerne den reneste og bedste Sæd til egen Brug, hvorimod den ringere bringes til Torvs, eller ydes i Tiende, Landgilde eller andre Contributioner. At den Seed, Bonden scelger, er af ringeste O.valitct, er en Folge af, at han sjcldent erholdcr større Betaling for det rensede og tørrede Korn, end for det maadelige. Sjeldcnt eller aldrig kjsbes Sædevarer efter Vargt, hvilken den dygtige Kjobmand endog troer overflødig, da han mener at kunne uden den be- dommc Kornets O.valitct. Nogen betydelig Forandring til det Bedre vil neppe siee i denne Henseende, saalænge Bonden fra Kjobmandens Side savner Opmuntring til at hæve fin Soed til bedre Handelsvare. Men Kjobmanden paastaacr at han ikke kan staae ved at give synderligt mere for velbehand- lct Korn, end for det ringere, saalænge hiint ikkun tilbydes af enkelte dygtigere Landmænd, da de Sardcvarer, som falbydes, dog alligevel (maaskee paa et ringe O.vantnm nær) sial ren- ses og tørres for at blive forsvarlig Handelsvare, saa at det næsten er Kjsbmanden ligegyldigt i hvad Tilstand han modta- ger dem. Naar Bonden nn og da bringer nogle fgq T-ndec