Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
130 føQe Ly. Men — kan ikke hver Mand vogte paa sit'Eget? Gjsr man ikke bedre i at tage Qvæget ind om Natten (selv om man intet Foder har at give det), end at lade det gane nde og fryse? Vel sandt, — ved vort Avlsbrugs nærværende Beskaffen- hed kan Græsning paa Stubbene ci vel undværes; men denne (aber sig meget vel forene med Markfred. Vogtning og Heg/ n'mg sinlle være Midlerne dertil. Til de faa Steder, hvor der temmelig strcengt holdes over Fred paa uindhegnede Marker, horer Grenaae og Mari- ager. Paa Grenaae Byejordcr taales ikke lssgaaende Heste eller Faar, og Qvæget er bcstandigcn under Vogt. Som Folge heraf begynder ogsaa en tidligere'Udsæd af Rugen her at sinde Sted. Da nogle i og ved Mariager boende Mænv holde over Fred paa deres Marker, saa bcvogter man nn her Kreaturerne, selv da, naar man om Vinteren nsdes til at udjage det forsnltede O,væg. I Galten Herred, hvor Bønderne, ligesom andensteds, forhen vare ivrige Modstandere af Markfrcdcn, er det og umiskjendeligt, at Sandsen for denne har udbredt sig i de sildere Aar, — rimeligvus en Følge af, at Brakfrugtavlen saa bctydeligen tiltager her. Naar man af det Anførte seer, hvor lidet de fleste Ager- dyrkere bekymre sig om at tilveiebringc Markfred, saa vil man deraf kunne fhitte — hvad virkelige« er Tilfældet — at for/ farligt Hegn omkring en Bondelod er et Særsyn i Randers 2(mt, hvilket altsaa i denne Henseende staaer meget langt til- bagc'for de sydligere Egne, endog af Nsrrc-Jylland, öi heller mellem Byerne findes almindeligviis noget Hegn, ja ofte end ikke noget synligt Skjel, saa at ci blot mange Sogne, । men flere Herreder, kunne siges at ligge i Fællesskab. Hoist feer man Tofter, Haver og enkelte Smaaloddcr indhegnede, for det meste med Stcengjkrder. Forordningen af 9de Mi 1817 har dog sikkert hos Mange fremkaldt det 9nsie, at indhegne dcrev Marker. Men -ids. Omstændighederne nete Landmændene til at opgive et saadant ^ovfæf, ved hvis Udfrielse desuden paa mange Steder modet