Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
129 hvis vedkommende øvrigheder, i hvis Magt det for en Deel staacr at hæmme hiint Uvæsen, ikke med Varme antage sig de faa fremadstræbende Agerdyrkeres Sag, La vil Markufreden endnu længe blive cn vigtig Hindring for agricalfle Forbe- dringer. Tilkjendegiver cn Mand de Omkringboende, at han ikke længer taaler fremmede Kreaturer paa sin Ager, maae de b-dvendigen sætte disse Under stræng Bevogtning. Men stun- dom hævne de sig grusomt paa den, der har paafort dem de Med saadan Dogtning forbundne Uleilighcdcr. Man har Erem« Pel paa, at de om Natten have sonderflaaet hans Plove og andre Avlingsredstabcr, Elagt hans Kartoffelagcr og den Sæd, der endnu ikke var hostet; kort sagt, grebet enhver Lejlighed, der frembød sig, til at udføre deres hævngjerrige Hensigter. Det er saaledes ogsaa hændet, at et heclt Sogns Ganrdmeend have forenet sig om, at tvinge Sognets Huusmænd til ikke at Mage Kartoflerne for en Brakfrugtdyrker, i det de have truet Hnnsmændcne med, ni de i andet Fald ikke længere vilde være dem behjelpeligc ved deres Lodders Dyrkning. Sandt er det, at den Forpligtelse til at vogte Kreaturerne, hvilken cn enkelt 9)uUib er berettiget til at paalægge de tilgreendsende Lodseiere, og som undertiden kan udstrækkes til flere Sognes Beboere, ikke i mindste Maade gavner disse, fordi de paa den Tid, Vogtningen finder Sted, ikke behove Fred paa deres Marker. Men maae de ikke tilsirive sig selv, at de ingen Fordele have af al den Ulcilighed, de cre underkastede for at tilvcicbringc Fred paa en Andens Ager? Vistnok er Markufreden cn af de væsentligste Hindringer for et forbedret Agerbrugs Indførelse. Imidlertid, saalænge VondcnS Avl overhovedet er saa ringe, at han ikke, uden eiensynligen at udsætte sig for Fodermangcl, kan holde Krea- kurer paa Stald strax eller kort efter H-sten, og derfor maa benytte Eftergræsningcn til hen i November Manned, baade lil Heste* og Qvæg, — har man formecnt, at lys Drift i ^vretstidcn ikke heusrgtsmæssigen kan ophæves; thi, siger man, Kreaturerne vilde lrdc dobbelt ved at staae teircde saa sildige ‘ Efteraaret; naar de ggqe l-se, kunne de dog i ondt Veir fonterø Amt. zQX