Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
hvis vedkommende øvrigheder, i hvis Magt det for en Deel
staacr at hæmme hiint Uvæsen, ikke med Varme antage sig de
faa fremadstræbende Agerdyrkeres Sag, La vil Markufreden
endnu længe blive cn vigtig Hindring for agricalfle Forbe-
dringer.
Tilkjendegiver cn Mand de Omkringboende, at han ikke
længer taaler fremmede Kreaturer paa sin Ager, maae de
b-dvendigen sætte disse Under stræng Bevogtning. Men stun-
dom hævne de sig grusomt paa den, der har paafort dem de
Med saadan Dogtning forbundne Uleilighcdcr. Man har Erem«
Pel paa, at de om Natten have sonderflaaet hans Plove og
andre Avlingsredstabcr, Elagt hans Kartoffelagcr og den Sæd,
der endnu ikke var hostet; kort sagt, grebet enhver Lejlighed,
der frembød sig, til at udføre deres hævngjerrige Hensigter.
Det er saaledes ogsaa hændet, at et heclt Sogns Ganrdmeend
have forenet sig om, at tvinge Sognets Huusmænd til ikke at
Mage Kartoflerne for en Brakfrugtdyrker, i det de have truet
Hnnsmændcne med, ni de i andet Fald ikke længere vilde
være dem behjelpeligc ved deres Lodders Dyrkning. Sandt er
det, at den Forpligtelse til at vogte Kreaturerne, hvilken cn
enkelt 9)uUib er berettiget til at paalægge de tilgreendsende
Lodseiere, og som undertiden kan udstrækkes til flere Sognes
Beboere, ikke i mindste Maade gavner disse, fordi de paa
den Tid, Vogtningen finder Sted, ikke behove Fred paa deres
Marker. Men maae de ikke tilsirive sig selv, at de ingen
Fordele have af al den Ulcilighed, de cre underkastede for at
tilvcicbringc Fred paa en Andens Ager?
Vistnok er Markufreden cn af de væsentligste Hindringer
for et forbedret Agerbrugs Indførelse. Imidlertid, saalænge
VondcnS Avl overhovedet er saa ringe, at han ikke, uden
eiensynligen at udsætte sig for Fodermangcl, kan holde Krea-
kurer paa Stald strax eller kort efter H-sten, og derfor maa
benytte Eftergræsningcn til hen i November Manned, baade
lil Heste* og Qvæg, — har man formecnt, at lys Drift i
^vretstidcn ikke heusrgtsmæssigen kan ophæves; thi, siger man,
Kreaturerne vilde lrdc dobbelt ved at staae teircde saa sildige
‘ Efteraaret; naar de ggqe l-se, kunne de dog i ondt Veir
fonterø Amt. zQX