Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
cen h-ikigen til Forædling, da Dyrene mangle Dybde og
Brede og almindeligcn ere noget hoibcnede.
O.vægbesætningen paa Herregaardene er, med faa Undta-
gelser, af jydsi Race, hvilken man (nden Tvivl med god
Grnnd) foretrækker for de fremmede, hvad enten man befatter
sig med Meierie eller Studehold. Mange kyndige Landmænd
cre enige i, at Forædlingen af Landets O.vceg vanskelige« op-
naaes ved en fremmed Race; et Ercmpel til,Stadfæstelse af
denne Mening kan hentes fra Rugaard, hvor man har anskaf«
fet holsteenfie Tyre og hvor Besætningen bcstaaer af Koer,
der cre faldne efter disse Tyre. Denne Race er vel storre
end den, som oprindeligen haves i Egnen, men den anbefaler
sig aldeles ikke ved Melkriighed, og Koerne ere for det meste
h-ibcncde,' spidse og siarpknoklede. Ikke dcsmindre ssge Bon,
derne i Omegnen begjerligen at erholde Kalve af den holsteen*
sie Race til eget Tillæg.
Det er uneegtcligt, at Qvægraccn, endog i de Egne af
Amtet, hvor den er fortrinligst, kunde opnaae en hoiere Grad
af Forædling, hvis Bønderne vare mere uoiesecnde i Valget
af Tillcegsdyr, især af Tyre, og ikke brugte dem i for ung en
Alder eller lod Tyren springe for mange Koer. (Det sidste
sieer vist alt for ofte, og da det paa de fleste Steder har fra
ældre Tider været Skik, at der i hver Bondebye holdes en
fælles Tyr, kan den sidstnævnte af hine Misligheder egentligen
ansees fom en Følge af Gaardenes, ved Udskiftningen til,
deels ogsaa ved Hoveriets Asflaffelse — forøgede Qvægbcsæt,
ning). Derhos formener man, at det vilde have særdeles vel-
gjsrcnde Folger, om noget klækkelige Præmier blcve udlovede
for dem, der beflitte sig paa at have gode Stammedyr. Af
Tyre, som i hver Henseende qvalificerc sig dertil, findes for
Tiden i 2(mtct færre end man knnde ensic.
Ligesom Qvægraccn er fortrinligst i Omegnen af Randers,
saaledes cc ogsaa O.vægholdct langt betydeligere her end i de
ovrige Dele af Amtet, dog fornemmelig i Byerne langs med
ten nordlige Bred as Randers Fjord, hvor de herlige lFnge
give Anledning til riig Hebjcrgning. Paa en Gaard i Tjære-
bye, mcd 13 Tdr. Hartkorn og 130 Tdr. Land Ager og Eng,