Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
138 han feder. Selv for Indvaanerne af Hobroe er Qvægfedning nu for Tiden en ikke uvigtig Indtægtskilde; mange af dem fede om Vinteren med Korn nogle K-er til Afsætning i Kjoben, havn. I de ringere Egne, saasom i Norre/, Sender, og Ssn- dcrhald Herreder, indskrænker Tillægget sig til 1, 2, i det hsieste 3 Kalve paa en Gaard aarligen; Bonden sælger 1 å 2 Koer om Aaret og indsætter O.vier i deres Sted. I de Byer, som have Part i de i Ssnderhald og Rougsoe Herre, der beliggende Kjærstrækninger, er Tillægget derimod noget sisrre. Paa en Gaard af 8 å 9 Tender Hartkorn holdes dog ikkun 4 å 6 Unghoveder, som soge deres Ophold i Kjæ- rene, hvor de uatnrligviis ikke kunne blive fede, men dog græsses temmelig godt. Da Ungqvæg forresten ikke nu er i nogen synderlig Priis, saa lægge de fleste Bonder i denne Egn mere Vind paa at forøge deres Faareflok, som ved Ub den6 Salg giver bedre Indtægt. Paa Mols tillægges aarligen paa en Gaard hoist et Par- Kalve, helst Qviekalvc, der ligeledes sælges forsaavidt de ikke behsvcs til Besætningens Recrutering. Selv i de bedre Egne faaer Ungqvæget sjeldent tilbørlig Størrelse og Hnld af Man, gel paa rigelig og passende Foder. Man seer derfor gjerne Markederne opfyldte med ringe og forknytte Ungnod, som ofte aldeles ingen Fordecl yde Eicrne. Det sees af det her Anførte, at O.vægets Antal i det Hele taget er lidet i Forhold til Bondcrgaardenes Størrelse, og dog har man paa mange Steder ondt ved at tilvejebringe endog et tarveligt Foder for det Antal, som haves, hvoraf folger, at O.vægct i de ringere Egne er i en forknyt Tilstand. Det var derfor særdeles meget at suste, nt Bonden i Almin, delighed og Beboerne af de mindre begunstigede Egne i Sær, dcleshed vilde lægge Dind paa Dyrkningen af saadanne Væx, ter, der kunde afhjelpc Mangelen af sædvanligt Foder. En, feite driftige Mer nd have givet paafaldcndc Exemplcr paa, hvor bctydeligcn en Gaards Qvægbcsottning kan foreges ved Hjelp af en bedre Driftsmaade, især naar denne iværksættes i For, bindelse med Sommerstaldfodring. Saalcdes havde Danne-