Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
han feder. Selv for Indvaanerne af Hobroe er Qvægfedning
nu for Tiden en ikke uvigtig Indtægtskilde; mange af dem fede
om Vinteren med Korn nogle K-er til Afsætning i Kjoben,
havn.
I de ringere Egne, saasom i Norre/, Sender, og Ssn-
dcrhald Herreder, indskrænker Tillægget sig til 1, 2, i det
hsieste 3 Kalve paa en Gaard aarligen; Bonden sælger 1 å
2 Koer om Aaret og indsætter O.vier i deres Sted. I de
Byer, som have Part i de i Ssnderhald og Rougsoe Herre,
der beliggende Kjærstrækninger, er Tillægget derimod noget
sisrre. Paa en Gaard af 8 å 9 Tender Hartkorn holdes
dog ikkun 4 å 6 Unghoveder, som soge deres Ophold i Kjæ-
rene, hvor de uatnrligviis ikke kunne blive fede, men dog
græsses temmelig godt. Da Ungqvæg forresten ikke nu er i
nogen synderlig Priis, saa lægge de fleste Bonder i denne
Egn mere Vind paa at forøge deres Faareflok, som ved Ub
den6 Salg giver bedre Indtægt.
Paa Mols tillægges aarligen paa en Gaard hoist et Par-
Kalve, helst Qviekalvc, der ligeledes sælges forsaavidt de ikke
behsvcs til Besætningens Recrutering. Selv i de bedre Egne
faaer Ungqvæget sjeldent tilbørlig Størrelse og Hnld af Man,
gel paa rigelig og passende Foder. Man seer derfor gjerne
Markederne opfyldte med ringe og forknytte Ungnod, som ofte
aldeles ingen Fordecl yde Eicrne.
Det sees af det her Anførte, at O.vægets Antal i det
Hele taget er lidet i Forhold til Bondcrgaardenes Størrelse,
og dog har man paa mange Steder ondt ved at tilvejebringe
endog et tarveligt Foder for det Antal, som haves, hvoraf
folger, at O.vægct i de ringere Egne er i en forknyt Tilstand.
Det var derfor særdeles meget at suste, nt Bonden i Almin,
delighed og Beboerne af de mindre begunstigede Egne i Sær,
dcleshed vilde lægge Dind paa Dyrkningen af saadanne Væx,
ter, der kunde afhjelpc Mangelen af sædvanligt Foder. En,
feite driftige Mer nd have givet paafaldcndc Exemplcr paa, hvor
bctydeligcn en Gaards Qvægbcsottning kan foreges ved Hjelp
af en bedre Driftsmaade, især naar denne iværksættes i For,
bindelse med Sommerstaldfodring. Saalcdes havde Danne-