Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

139 brogsmand Knudsirup, medens han var Fæstebonde i Leerberg i Galten Herred, hvor hans Lod kun udgjorde 30 Tdr. Land, hævet sin Besætning til 27 H-vcder og 5 a 6 Heste, som alle holdtes paa Stald hele Aarct igjenncm, og dog vare hans Jorder ikkun af de middelmaadigc. Et andet mærkeligt Exempel paa en, efter de locale Om- stændighcdcr, betydelig Besætning afgiver Maren M-lle, hvor . tec paa 3, Td. Hartkorn med et Areal af 73 Td. Laud fan# dede Iorder, holdes, ved Hjelp af Staldfodring, 4 Heste, 1 Plag, 21 Koer, 4 Ungqvæg og 70 Faar. Paa t»e fleste Herregaarde bruger man at folde Qvæg, besætningen paa Marken. Denne Foldning iværksættes paa forsijellig Maade; sædvanlige» flyttes Folden, som bcstaacr af Lægter og Stolper, der hvile paa en Fod i Form af et Kors, hver fjerde eller ottende Dag. I cn saadan Flyttcfold, af omtrent en geometrisk Skjeppe LaudS Omfang, rummes fra 70 til 90 H-veder. Kreaturerne cre i Folden i Middagsstun- den og om Natten, og gane den evrigc Tid lese paa Græs, gangene. Sjeldnere lader man Folden staae Sommeren over paa een og samme Plet; i dette Tilfælde strscö stærkt under Qvcegct med Halm og Græstorv. — En treble Methode au, vendes paa Vosncesgaard, og bcstaacr deri, at Koerne (170 Stkr.), som gaae lese hele Dagen, om Natten indsættes i cn Fold paa 10 Tdr. Land. Folden flyttes ikkun ecngang hvert Aar, og da hen paa det ældste Grcesleie. Man antager, at Ageren herved erholder cn halv Gjodsining. Deslige store Folde sinlle dog ikke være at anbefale, fordi Kreaturerne gjerne soge hen til en af Siderne, hvorved Gjodningen falder saa hoist ulige; derfor foretrækkes ogsaa, som sagt, de mindre Folde, som flyttes een eller to Gange om Ugen. Hvad der forresten især vindes ved saadan O.vægfoldning paa Marken er den ikke »vigtige Fordcel, nt man derved ganske sparer Ulejligheden med GjsLningskjsrsel. Naar der sporgcs: enten Malkekoer eller Fedeqvsg ere sordcelagtigst, fluide vel Prisen paa Sædcvarer og paa Kre-